Konfirmation

Konfirmation: Følg Julie op til hendes konfirmation

Af Line Sølvhøj Jensen 26. oktober 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Julie skal konfirmeres til foråret, og her på viunge.dk kan du følge hende indtil den store dag.

Julie er allerede begyndt at tælle ned til den 29. april 2012, for den dag skal hun nemlig konfirmeres. Her på viunge.dk kan du følge Julie, når hun starter til konfirmationsforberedelse, når hun skal ud og finde konfirmationskjolen og under alle de andre forberedelser, der er op til konfirmationen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Konfirmation fra A til Å.

Men hvem er Julie egentlig? Læs mere om hende her:

Jeg er… 14 år og går i 8. klasse. I min fritid er jeg for det meste bare sammen med mine venner og veninder. Jeg elsker musik og har et keyboard på mit værelse. Og så har jeg lige den svaghed, at jeg ikke kan lade være med at synge i badet.

Jeg skal konfirmeres… - ikke fordi jeg er forfærdelig troende, for det er svært at tro på noget, man næsten ikke ved noget om. Derfor vil jeg gerne konfirmeres, så jeg kan lære mere. De fleste af mine venner har også valgt at blive konfirmeret, så det er bare det nemmeste. Det kunne også gå hen og blive rigtig sjovt, så jeg glæder mig!

Jeg glæder mig mest til… selve konfirmationen - altså kirken, festen og til at finde den perfekte kjole :)

Jeg glæder mig ikke… så meget til alle de pinlige taler. Specielt heller ikke, hvis jeg selv skal holde en tale!

Jeg kunne aldrig finde på… at have cowboybukser på til min konfirmation. Det skal altså være en kjole.

MestLæste