mode

Neglelak gør mig høj

Af Rebecca 28. september 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Læsernes blog: … og nej, jeg sniffer ikke neglelak! Men jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste pige, der kender den der dejlige, kildrende følelse af at have fået en ny neglelak.

En ny neglelak kan gøre mig høj. Eller en ny top. Eller et par nye solbriller, en halskæde, et par nye sko… hvad som helst, der kan beskrives med ord som rart eller skønt! Åh, nyt tøselir! Der findes INTET bedre!

Læs også: Hvad betyder farven på dine negle?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Jamen man kan da ikke lade være med, uden at tøve, at købe bare lige to Essie neglelakker, når nu man lige opdager et helt nyt, kæmpestort stativ i Matas med alverdens fantastiske farver, som passer til den bluse fra Only, jeg stærkt overvejer at købe også. Og så har jeg også bare haft en rigtig dårlig dag, og lærerne losser lektier i hovedet på os, og jeg var oppe at skændes med min mor i går! Jeg er i min fulde ret til lidt trøst! Så haps - to Essie neglelakker blev det til, og jeg fortryder det ikke et sekund, nu hvor jeg sidder og kigger på mine fine, babyorange negle!

Læs også: Fint lakerede negle

Til gengæld fattede drengene fra min klasse (spørg mig ikke, hvad de lavede inde i Matas!) absolut intet af mit neglelak-fix. Der skal så lidt til at gøre en pige glad - ikke mere end en lille ny neglelak, en fin halskæde eller en smuk festkjole. Men gad vide, hvad der kan få drenge helt op at køre? Nye sokker? At slå sin rekord i FIFA? Nej, jeg har absolut ingen idé! Men så længe jeg kan få mine neglelakker og andet tøsegøgl, er jeg glad! :-)

Læs mere om andet tøsegøgl på Beautybloggen

MestLæste