vi unges blog

Læserhistorie: Kærligheden var en løgn

Af Isabella 6. august 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Isabella har oplevet, hvordan kærlighed kan være blind. Hun troede så meget på ham, som løg så meget for hende.

Jeg lærte en fyr at kende over MSN og begyndte at chatte med ham. Han var 19 år og boede i Libanon. Jeg skrev med ham i et år, og han plejede tit at fortælle mig, at han elskede mig og ville gøre alt for mig. Det undrede mig, hvordan han havde fået følelser for mig over nettet, men jeg tænkte ikke så meget over det.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Da det blev sommer, bad jeg nærmest min mor om at rejse til Libanon. Jeg havde aldrig været der før, og jeg syntes, at det kunne være så fedt at se, hvordan det var dernede, og om jeg overhovedet kunne komme til at mødes med ham, jeg skrev med.

Da jeg så var i Libanon, ringede jeg til ham, og vi mødtes. Vi mødtes flere gange, og jeg begyndte at få følelser for ham. Hans ord smeltede mit hjerte og fik mig til at virke så svag, selv om jeg i virkeligheden er kendt for den stærke type, men med ham blev jeg bare så svag og magtesløs.

Han fortalte mig, at han ville gifte sig med mig. Meget langsomt begyndte han at sætte tanker i gang i mig. Han vidste præcis, hvad jeg gerne ville have, og hvad jeg kunne lide at høre. Han snakkede endda med min mor, men hun accepterede det ikke, da hun vidste, at grunden til, at han ville have mig var fordi, han gerne ville til Danmark.

Læs også: Min første gang var akavet.

Jeg lyttede ikke til hende og blev ved med at mødes med ham. Alle mine venner fortalte mig, at jeg skulle lade være, fordi de alle vidste, at de fleste fyre fra Libanon eller fra andre lande, var i stand til at ofre så meget bare for at komme til Danmark. Fattigdom og problemer fik folk til at blive desperate efter at forlade landet, og mange af dem prøvet at flygte til Europa i håb om et bedre liv.

Jeg lyttede ikke til nogen. Jeg var for stædig og gjorde, hvad jeg syntes, var rigtigt. Da jeg så kom til Danmark, skrev jeg stadig med ham over MSN.

En dag gav han mig sin kode på MSN, men han sagde, at jeg ikke måtte se hans Hotmail. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at tjekke hans Hotmail. Mit liv gik bare i stå, da jeg fik øje på hans e-mails. Der var e-mails fra en pige fra Frankrig, som han "elskede". Han havde sendt hende de samme e-mails, som han plejede at sende mig. Jeg kunne se på datoen, at det var nyt, så han havde været sammen med hende, imens han også var sammen med mig.

Jeg blev så chokeret, at jeg ikke engang kunne udtrykke følelser. Jeg vidste ikke, om jeg skulle græde eller grine.. Jeg begyndte at fortryde så meget, at jeg ikke lyttede til mine venner og familie. Jeg var så naiv!

Da jeg tjekkede hans MSN, kunne jeg se, at han skrev med mange fra Danmark. Alle mine følelser for ham forlod min krop, da jeg opdagede, hvordan han virkelig var. Derfor skal man altid lytte til de voksne eller ens venner, fordi de altid ved mere, og de har sikkert oplevet flere ting.

Giv aldrig jeres hjerte til et hvilket som helst menneske. Før I vælger at træde ud i det, så vær sikker på, at I er klar, hvis nu I kommer til at blive såret, fordi tro mig, det gør ondt. Virkelig ondt.

Kh. Isabella

Læs også: En romantisk aften.

MestLæste