Skønhed

Kokosolie: Din nye skønhedsfavorit

Af Luise Gregersen 13. juni 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du tør hud, bumser eller slidt hår? Så er kokosolien din redning! Læs her, hvad den lækre (og billige!) olie kan gøre for din skønhed.

Kokosolie er det tætteste, du kan komme på et vaskeægte mirakelmiddel! Der er faktisk ikke grænser for, hvad den velduftende olie kan gøre af gode ting.
Og som om det ikke var nok, så er olien faktisk vildt billig i forhold til andre skønhedsprodukter. Du sparer også supermeget plads på dit toiletbord, for når du først har brugt kokosolien, vil du helt sikkert kyle din gamle bodylotion, hårkur og makeupfjerner i skraldespanden!

Læs også: Olier til din beauty-rutine

Klik videre i galleriet for at se alle de seje ting, kokosolien kan!

Kokosolie:Dinnyeskønhedsfavorit

Kokosolien er intet mindre end genial til at fjerne øjenmakeup – den fjerner endda vandfast mascara.
Put en god portion kokosolie i dine tørre spidser, inden du vasker dit hår. Lad det sidde i 10 minutter, og vask så dit hår som normalt. Vi garanterer, at dit hår kommer til at skinne om kap med sommersolen!
Nu tænker du måske, at olie da er det sidste, du har lyst til at smøre på dine bumser, men faktisk er kokosolie helt genial til at bekæmpe de irriterende knopper. Kokosolie er nemlig en naturlig bakteriedræber, og så tilstopper den heller ikke huden. Hvis du har forkølelsessår er kokosolie faktisk også et rigtig godt alternativ til de kradse cremer, du køber på apoteket.
Skønhed kommer som bekendt indefra, så hvorfor ikke drikke din kokosolie? Prøv den her lækre, grønne smoothie: En moden banan To dadler Et lille glas rismælk To store håndfulde frosen spinat En spiseskefuld kokosolie Blend ingredienserne, indtil konsistensen er helt flydende. Uhm!
Kokosolie giver vildt meget fugt uden at fedte, så den kan sagtens erstatte din normale bodylotion. Du kan faktisk også bruge olien i stedet for barberskum, når du barberer dine ben. Fordi kokosolien er antibakteriel bekæmper den også de kløende, røde barberknopper.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste