Mad & opskrifter

Sunde strandsnacks

Af Luise Gregersen 22. maj 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Jubii, nu er vejret endelig blevet godt nok til årets første strandtur! Derfor har vi samlet en masse forslag til sunde snacks, du kan have med på stranden.

Når du skal på stranden er snacks et must i strandtasken! Men salte chips og sukkersødt slik er altså et no-go, hvis du ikke vil have en oppustet bikini-mave! Snack i stedet sunde, forfriskende snacks, der ikke får dig til at føle dig træt og oppustet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Få den bedste strandtur

Æblebåde og peanutbutter
Æblebåde med peanutbutter er en superlækker og sund snack. Tag peanutbutter med i en lille plastikboks, så du kan bruge den som dip til æblestykkerne! Vælg en peanutbutter helt uden salt, så du ikke bliver oppustet.

Gulerodsstave med avocado-dip
Moset avocado blandet op med salt, peber og lidt chili smager vildt godt sammen med sprøde gulerodsstænger, og så holder det dig mæt hele dagen!

Læs også: Pas p ådit grej på stranden

Rå nødder og tørret frugt
Bland rå nødder som mandler, hasselnødder og valnødder med rosiner eller tørrede tranebær. Hvis du vil gøre snacken lidt ekstra lækker, kan du putte nødder og frugt i en lille plastikboks sammen med en skefuld lakridsrodspulver og lidt kanel. Sæt låg på boksen, og ryst. Vupti, så har du en sund og lækker lakridssnack til strandtæppet!

Vand med frugt
Fyld bunden af en vandflaske op med friske hindbær, vandmelon eller en anden frugt, du godt kan lide, og fyld flasken med vand. Put flasken i fryseren i et par timer, indtil vandet er frosset. Tag flasken med i tasken, så du har koldt og velsmagende vand hele dagen! Bonus er, at flasken kan bruges til at holde resten af dine snacks dejligt kølige.

MestLæste