Mad & opskrifter

Softice med forskelligt drys

Af Marie Melchior 14. juli 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Inviter veninderne på lækker softice. Her får du opskriften på softice med forskelligt drys.

Tid: 20 minutter.
Antal personer: 4-6

Rør din egen softice af en færdigkøbt literis, og stil forskelligt drys frem på bordet, så man selv kan vælge.
• 1 l god vaniljeis
• 4-6 kræmmerhuse til is

Drys:
• jordbær med kokosmel
• sesamkiks
• marengskys
• tørrede tranebær
• små chokoladeknapper (eller chokoladespåner)
• kagekrymmel

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sådan gør du:
1. Drys: Rens jordbærrene, skær dem i små stykker, og bland dem med kokosmel. Fyld 6 små skåle med henholdsvis jordbær med kokos, fint knuste sesamkiks, marengskys, tørrede tranebær, små chokoladeknapper og kagekrymmel.

2. Tag isen ud af fryseren i god tid. Når den er blevet en lille smule blød, pisker du den med
en elpisker i en skål, så den får konsistens som softice.

3. Stil softice, kræmmerhuse og skålene med de forskellige slags drys frem på bordet, så man selv kan forsyne sig.

Tip!
Rør først isen til softice, lige før den skal serveres. Når den er rørt blød, smelter den hurtigt og skal spises med det samme

Prøv også...

MestLæste