Mad & opskrifter

Lækkert og sødt, men sundt!

Af Line Sølvhøj Jensen 28. april 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvad skal du egentlig spise, når du er lækkersulten, som også er sundt? Vi har fundet ti lækkerier, der smager godt, selv om de er sunde.

Du kender sikkert godt det at være lækkersulten, men din samvittighed siger dig, at du altså ikke må spise slik eller kage.

Men hvad gør du så for at få stillet din trang til søde sager? Vi har fundet ti ting, der smager godt, selv om de er sunde.






1. Bananer
Bananer er jo ret søde i smagen, og så mætter de faktisk ret meget. Derfor er de oplagte, hvis du er sulten og har lyst til noget sødt.






2. Figenstænger
Figenstænger er næsten lige så gode som slik. De indeholder dog en del sukker, så pas på med at spise for mange af dem.


3. Kokos
Hvem elsker ikke bare smagen af kokos? Og så får man lige et strejf af sol og palmer, når man spiser dem. Skønt!









4. Tørret frugt
Tørret frugt er altid et hit, og heldigvis findes der tørret frugt til hver en smag! I næste uge kan du læse på vores blog, hvordan det gik, da vi testede tørret frugt og se, hvilken slags vi bedst kunne lide.









5. Smoothie
Du kan blande alle dine yndlingsfrugter til en skøn smoothie, som både er lækker, sund og mætter. Hvis du vil gøre den ekstra lækker, kan du putte lidt yoghurt i.










6. Riskager
Der findes mange forskellige slags riskager, så du kan helt sikkert finde din yndlings i blandt de mange forskellige slags.





















7. Nødder
Nødder er supergode som en lille snack, hvis du er lækkersulten. Der er mange vitaminer i nødder, men der er også en del fedt i, så du skal ikke spise for mange af dem.











8. Gulerødder og avokado
Skær nogle gulerødder i stave og bland en avokado med citron, salt, peber og lidt cremefraiche, så du kan dyppe gulerødderne i det. Mums, det er lækkert!






9. Ananas
Ananas smager både sødt og lækkert, og så er det dejlig friskt her til sommer. Du kan eventuelt drysse lidt kokos over eller grille dem på en grill - det er virkelig lækkert!














10. Knækbrød med kanel
Har du nogensinde prøvet knækbrød med kanel? De er virkelig et hit - hvis altså du kan lide kanel! Og så er de jo ret sunde også!













Læs mere her:
Sunde boller til madpakken.
10 gode madvaner.
10 tips til madpakken.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste