Mad & opskrifter

Ideer til madpakken

Af Redaktionen 22. januar 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Madpakker behøver ikke at være kedelige eller usunde. Her får du nogle ideer til en sund og lækker madpakke!

Nu skal det være slut med klam kantinemad - eller med slet ikke at spise noget i løbet af dagen. Hvis din madpakke er lækker, nyskabende og frisk, så bliver du det også!

Tag testen: Hvilken madpakke skal du have?

Derfor har vi samlet fire ideer til en lækker madpakke - tjek dem ud her:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Den gode madpakke
Hvis du skal have lyst til madpakken, skal den selvfølgelig være superlækker. Forsøg dig frem med mere spændende ting end bare den almindelige rugbrødsmad. Lav for eksempel en sandwich med kylling og salat eller en pastasalat aftenen i forvejen.

Sund sandwich
Til den ideelle og sunde sandwich skal du bare bruge noget magert pålæg som for eksempel kalkun, kyllingebryst, hytteost, tun eller laks. Det bedste er at undgå ting som smør og mayonnaise og bruge groft brød.

Små snacks
En pose chips, en Mars-bar eller nogle chokoladekiks lyder jo skønt, men de gør altså ikke meget for dit energiniveau - eller din generelle sundhed. Så byt dem hellere ud med lækre og sunde snacks som naturel-yoghurt med frugt og fuldkornskiks med mager ost og cherrytomater. Uhm!

Drikkevarer
Det er supervigtigt, at du får noget at drikke hele dagen - og dermed holder din væskebalance oppe. Ha' derfor altid en flaske vand med dig, som du kan fylde op mellem timerne.

Læs også: 10 tips til madpakken

MestLæste