Skønhed

Få Selena Gomez' makeup-look

Af Luise Gregersen 18. november 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Søde Selena Gomez ser altid supersmuk ud på den røde løber. Se her, hvordan du efterligner hendes lækre look!

Hvem vil ikke gerne ligne smukke Selena Gomez? Se her, hvordan du får hendes makeup-look fra den røde løber med fire nemme trin!

Hvad er dit bedste makeup-tip?

Læs også: Sådan laver du fine katteøjne

Selenasmakeup-look

Brug en let BB Cream til at sløre ujævnheder og urenheder på din hud. Vælg en BB Cream, der er lavet specielt til fedtet hud, så du ikke kommer til at skinne for meget i løbet af aftenen. Tag cremen med i tasken, så du kan friske dit look op. Maybelline Dream Pure BB Light til 70 kr. hos Matas.
Få Selenas forførende katteøjne med en flydende eyeliner. Tegn først en tynd streg langs dine øverste øjenvipper. Ved dit øjes yderste krog skal du lave en lille streg, der går skråt opad. Bagefter tegner du igen fra den inderste øjenkrog til den yderste, mens du gradvist gør stregen tykkere og tykkere. L'Oréal Super Liner Duo Extra Black til 90 kr. hos Matas.
Buk dine vipper helt nede ved roden med en øjenvippebukker. Læg herefter et tyndt lag kulsort mascara. Lad din mascara tørre helt og påfør derefter et nyt lag. Fortsæt, indtil du er tilfreds med dine vippers volume og længde. M.COSMETICS vippebukker til 69 kr. hos Matas. Max Factor Mascara False Lash Effect til 139 kr. hos Matas.
Læber: Selenas makeup-look har fokus på øjnene. Pas derfor på med at få for meget farve på læberne! Det kan hurtigt komme til at se lidt voldsomt ud, hvis du har meget makeup på både øjne og læber. Vælg i stedet en næsten hudfarvet lipgloss! Det får dine læber til at se større ud og får samtidig dine øjne til at træde ekstra meget frem! GOSH Volume Lip Shine i farven Nude til 90 kr. hos Matas.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste