Skønhed

Få perfekte bryn

Af Tóra Effersøe Mortensen og Katrine Lund 27. oktober 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Flotte øjne er mere end bare lækker makeup, det er også fine øjenbryn. Her får du tips og tricks til perfekte bryn.

Hvis du gerne vil plukke dine øjenbryn, så er det er en god idé at få en professionel til at plukke dem den første gang. Du kan for eksempel spørge din frisør, næste gang du skal klippes, om hun vil gøre det.

Hvis du får en professionel til at gøre det, er du sikker på et fint resultat, og så kan du også få nogle gode tips til, hvordan du selv kan gøre det næste gang.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Prøv at beholde dine øjenbryns naturlige form, så du får et naturligt look, som også er nemt at vedligeholde - jo mere du plukker, jo mere skal du holde ved lige.

Læs også: Fem nemme tips til fine bryn

Øjenbrynets form
Start med at finde ud af, hvilken form dine bryn skal have. Det kan du gøre ved at bruge en blyant.

Sådan gør du:
1. Hold blyanten lodret, så der er en linje fra ydersiden af dit næsebor, forbi den inderste øjenkrog og op til øjenbrynet. Det er her, brynet skal starte.

2. Flyt blyanten, så den danner en linje fra næseboret til den yderste øjenkrog. Det er her brynet skal slutte.

3. Til sidst finder du ud af, hvor brynet skal bue - kig lige ind i et spejl og forestil dig en lige linje fra øjets midte og op til øjenbrynet. Det er her, buen skal være.

Pluk dine bryn
Brug en god pincet. Den gør det meget lettere at plukke dine øjenbryn. Her på redaktionen er vi især vilde med Tweezermans pincetter, der fås i mange flotte farver og mønstre.

Stram huden ud, når du plukker - så slipper du for den værste smerte.

Hvis du synes, det er helt forfærdeligt at plukke øjenbryn, fordi det gør så ondt, kan du bedøve huden ved at holde en isterning på brynet i et par minutter, inden du begynder.

Hjælpemidler
For at få et naturligt look kan du bruge en øjenbrynsmascara eller gel - det holder brynene på plads. De kan også fås med lidt farve, så du kan gøre dine bryn mørkere.

Prøv for eksempel denne Clear mascara brow fix fra Tromborg til 140 kroner!

Vil du have mere markante bryn, kan du bruge en øjenbrynsblyant eller skygge til at udfylde "hullerne" i brynene.

Start med at "tegne" fra de inderste bryn, dem der er tættest næsen.

Hvis du er i tvivl om, hvilken farvenuance din farveblyant eller skygge skal have, kan du blive guidet her:

MestLæste