Skønhed

Få en flot forårsmakeup

Af Katrine Lund 12. april 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Her får du tips og tricks til, hvad din makeuptaske skal indeholde dette forår. Vi har samlet ni produkter, som vi elsker!

Foundation
Inden du skal lægge din flotte forårsmakeup, skal din hud se dejlig og velplejet ud. Her er denne lækre "Everlasting Foundation SPF 15" fra Clarins et godt bud. Den er nem at påføre og giver et flot resultat, og så er der solfaktor 15 i, så den beskytter din hud, når du er ude i solen. Den fås i mange varianter, og du kan købe den hos Matas.

Solpudder
Få lidt farve i kinderne med denne lækre solpudder fra Tromborg. Du kan købe den i Bazarshoppen til 320 kroner. Husk, at du ikke skal overdrive med farven, men put lidt på kinderne og brug eventuelt en lys pudder udenpå for et mere naturligt look.

Læs også: Makeup: Den store penselguide

Blush
Hvis du skal have lidt blush på kinderne er koralfarve, det helt rigtige dette forår. Vi er især vilde med denne nye, fine "Fit Blush" fra Maybelline, der fås i masser af forskellige nuancer. Den giver helt sikkert lækre, friske forårskinder.

Øjenskygge
Pastelfaver er det helt store denne sæson, så fyr op for de lyse farver på øjnene. Køb for eksempel denne seje pallette med 88 forskellige farver, som du kan mikse og bruge, lige som du har lyst. Den koster 249 kroner i Bazarshoppen.

Neglelak
Pastelfarver er også perfekte til neglene, men orange neglelak er altså også et hit dette forår. Vi er især vilde med denne her fra Barry M til kun 55 kroner. Køb den her!

Læs også: Få fine forårsnegle

Lipgloss
Få flotte læber, kinder og øjne med "All Over Color Stick" fra E.L.F. Den fås i seks forskellige farver, og koster kun 12,68 kroner. Den er så smart, fordi det er tre i en, og så er den også super billig. Den er fundet her!

Mascara
Det er moderne med farvet øjenvipper, så få fat i nogle seje mascaraer i dine yndlingsfarver.
Vandfast mascara er selvfølgelig også et hit, nu hvor sommeren nærmer sig, så du kan tage på stranden uden at blive helt sort i hovedet. Køb for eksempel "100% Waterproof Mascara" fra Rimmel.

Læbestift
Pink læber er så hot lige nu, så du skal helt klart have fat i en pink læbestift, som du kan bruge, når du skal til fest. Skru lidt ned for resten af makeuppen og fyr op for de pink læber. Køb for eksempel "GOSH Velvet Touch Lipstick" til 79,95 kroner.

Læs også: Vi elsker pink læber

Parfume
Du skal selvfølgelig også dufte skønt, friskt og sommerligt og denne lækre parfume fra Jennifer Lopez er perfekt til dette forår og sommeren med! Den dufter af pære og fersken, og så er vi bare helt vilde med den farverige flakon, der pynter på sminkebordet. 30 ml. koster 240 kroner her.

Læs også: Find din parfume

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste