Skønhed

De hotteste Oscar-frisurer 2013

Af Benedikte Brix 25. februar 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Kjolerne får en del opmærksomhed, når de kendte går ned ad den røde løber. Men de har altså også noget rigtig flot hår! Tjek de hotteste Oscar-frisurer ud her.

Læs også: 5 dage - 5 frisurer

Kort og trendy, langt og bølget eller i en flettet opsætning?

Læs også: Frisurer til langt hår

Der er mange muligheder, når håret skal sættes til Oscar-uddelingen.

I galleriet herunder kan du se de hotteste frisurer fra natten prisuddeling. Hvilken kan du bedst lide?

Læs også: Er du med på hårtrenden?

DehottesteOscar-frisurer2013

Jennifer Lawrence havde en virkelig smuk opsætning, som var en nakkeknold med lidt snoninger ovenover. Perfekt til den røde løber! Læs også: Jennifer Lawrence faldt på Oscar-scenen
Kate Bosworth havde også en virkelig fin og feminin frisure med en masse fletninger henover hovedet. Vil du gøre hende stilen efter? Tjek vores guide til forskellige fletninger!
Reese Witherspoon med en smuk frisure, hvor hun har skrabet håret hen i den ene side og lavet store, bløde bølger. Læs også: Robert Pattinson slapper af hos Reese Witherspoon
Kelly Rowland er med på moden med den høje knold, der nærmest sidder oven på hovedet. Hendes var dog lidt anderledes, idet hun havde flettet den. Det ser ret fedt ud!
Kelly Osbourne rocker stadig sit lilla hår - her med en dyb sideskilning og en synlig hårnål. Trendy og cool! Læs også: Kelly Osbourne forsvarer Miley Cyrus
Jennifer Hudson med laaangt, glat hår, der skinnede om kap med blitzlys og lamper på den røde løber. Vi er vilde med glansen, der får det til at se meget velplejet og sundt ud.
Britney Spears mødte op til en af efterfesterne med en ny hårfarve. Det klæder hende rigtig godt med brunt i stedet for blond hår, synes vi. Hvad siger du? Læs også: 75 løgne om Britney Spears
Charlize Theron er supersej og modig med sin meget korte frisure, der også viser lidt mørke rødder. En atypisk Oscar-frisure, og det kan vi lide!
Anne Hathaway har været korthåret længe, men vi synes alligevel, hendes frisure fortjener en plads, for det ser bare så sødt ud til hende.
Catherine Zeta-Jones havde valgt en frisure, der minder meget om Reese Witherspoons. Catherine havde bare en midterskilning i stedet for en sideskilning i de bløde krøller, og det er meget moderne lige nu.
Helena Bonham Carter (fra blandt andet "Harry Potter"-filmene) går ikke op i at være trendy. Hun satte håret op i en stor, rodet knold, og det passer virkelig godt til hendes look.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste