Og lige som man troede, at Vi Unge SommerCamp ikke kunne blive federe … så skete det her! Vi kan nemlig afsløre, at sangeren Alexander Oscar kommer og optræder til en lille intimkoncert på campen i både uge 26 og 27, og han glæder sig selv ret meget til at møde alle jer, der skal af sted.

- Det bliver vildt fedt at spille på Vi Unge SommerCamp, og jeg glæder mig til at møde alle dem, der kommer. Vi får det helt sikkert sjovt sammen, siger Alexander Oscar om sin optræden.

Læs også: Facts om Alexander Oscar

I marts udgav han sin første single ”Ocean View” – og der er meget mere god musik på vej fra den dygtige sanger. Tjek hans video ud til ”Ocean View” nederst i artiklen (så du er klar til at synge med til koncerten på Vi Unge SommerCamp)!

Du kan stadig nå at få billetter til Vi Unge SommerCamp i uge 26 eller 27. Se mere HER.