nyeste vi unge

Vi Unge Sommer er ude nu: 132 sider til din sommerferie

Af Josephine Sjelhøj 11. maj 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Elisabeth Eibye
Mangler du inspiration til din sommerferie? Så skal du have fat i det nye og eksklusive Vi Unge Sommer, hvor vi giver dig 132 sider fyldt med DIY, opskrifter og underholdning.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad kan du glæde dig til i det nye Vi Unge Sommer?

Astrologi: Sådan bliver din sommer

Har din fødselsdag noget at gøre med, hvordan din drømmeferie ser ud? Ja, hvis man spørger astrologien. Læs med i Vi Unge Sommer, og se, om stjernerne har ret.

Sommerstil: Fra strandtur til sommerfest

De næste måneder byder på alt fra strandture, sommerfester og grillaftener til seriesøndage og sommerhusture. Hvordan skal dit look til de forskellige lejligheder se ud? Dét guider vi dig til i Vi Unge Sommer – og så får du et starterpack til hver begivenhed, som vi håber, du kan genkende.

15 brætspil til feriehygge

Er din styrke strategi, paratviden eller et held, der aldrig svigter? Uanset hvordan du foretrækker at hive sejren hjem, kan vi næsten garantere, at du vil elske et af de 15 spil, som vi anbefaler i det nye Vi Unge Sommer-nummer. Så er hyggen i ferien sikret!

DIY-projekter til hele sommeren

Hvis du mangler inspiration til kreative projekter i ferien, kan du godt glæde dig til det særlige sommer-nummer. Vi har nemlig samlet en masse fine DIY-projekter, du kan kaste dig over, såsom fine, hjemmelavede papirblomster. Du kan også lære at brodere blomster, finde inspiration til stofæsker og tegne mandalaer.

30 serier og film du skal se, når vejret svigter

Det er sommer, det er sol, og det er ferie … Men hvad gør man på de regnfyldte dage? Eller når man bare lige vil have en god undskyldning for at slappe af indenfor? Man ser en god film eller tv-serie, selvfølgelig! Vi har derfor fundet 15 film og 15 serier, du bare er nødt til at se.

Sommerskøn fra top til tå

En god sommerhudplejerutine er et must i varmen, og vi har fundet alt fra solcreme og bodylotion til hårolie og blush. I det nye Vi Unge sommer får du nemlig guides til sommermakeup, beach hair og hudpleje til både ansigt og krop.

50 spørgsmål til dig selv

Hvis en krystalkugle kunne fortælle dig sandheden om dig selv og dit liv, hvad ville du så vide? Hvad er dit mest dyrebare minde? Og hvad er dine fem bedste egenskaber? Det er nogle af de spørgsmål, du kan svare på, for at lære dig selv endnu bedre at kende.

Opskrifter: Forfriskende drikke og søde sommerkager

Kunne du også sætte tænderne i en hindbærsnitte-tærte, mens du nyder en frisk iste med citron? Sommer er lig med lækre snacks, og derfor har vi selvfølgelig fundet opskrifter på 5 forfriskende drikke og 10 søde sommerkager, som vi er overbeviste om, at du vil vende tilbage til igen og igen.

Læs mere om

MestLæste