På et eller andet tidspunkt kommer du måske til at blive uvenner med din veninde. Det er megatræls, og hvis du aldrig har prøvet det før, kan det godt føles som om, at hele din verden er ved at gå under.

Læs også: Jeg har aldrig | Prøvet at skifte stil

Heldigvis går det sjældent SÅ galt, men det er altså virkelig ikke særlig sjovt at skændes med sin veninde. Vi har fået vores læsere til at fortælle, hvordan det føles, når man bliver uvenner med sin gode veninde, og de kommer også med deres bedste råd til, hvordan man kan blive gode veninder igen! Læs med her for at få deres bedste råd:

7 tips til dig, der er blevet uvenner med din veninde

- Det føles virkelig, som om ens verden er faldet fuldstændig fra hinanden. Det noget af det værste at være uvenner med sine veninder. Men man skal altid få snakket om tingene. Det hjælper altid.

- Det er jo aldrig rart at være uvenner med sin veninde eller ven, jeg har prøvet det med min allerbedste veninde i hele verden. Prøv at gå hen til din ven på en stille og rolig måde, og tal med hende. Fortæl, hvad din oplevelse er, eller hvordan du har det. Du kan også bare lige tage en pause, og så når du kommer hjem, så ringer du til hende. Det er på en måde nemmere at ringe end at stå og snakke med hinanden ansigt til ansigt.

- Det føles som at blive slået i hovedet af en kæmpe sten. Det er det værste, og jeg føler mig helt alene og forladt. Men vi bliver heldigvis altid venner igen.

Læs også: Jeg har aldrig | Været på ferie med min veninde

- Det er aldrig sjovt at blive uvenner med en, man holder af. Derfor er det vigtigt at tale om det med personen og prøve at løse det sammen i stedet for at gå og vente på, at den anden kommer og undskylder.

- Det er slemt! For hvis man er med i en trio, og de to andre bliver uvenner, så kan man tit blive helt paf, fordi at man ikke altid ved, hvem man skal holde med, da ingen måske har ret. Hvis jeg bliver uvenner med en veninde, kan jeg tit få lidt kvalme og ondt i maven. Tit tænker man, at de blev sure over ingenting, og de tænker, at du blev sur over ingenting. Så nogle gange skal man bare have en lille pause fra hinanden. Husk at sige undskyld, også hvis du ikke føler, at det er dig har gjort noget! Og vent ikke alt for lang tid! 

- Det er en af de værste følelser. Nogle gange er man sur, andre gange er man ked af det. Det bedste vil være at få sagt undskyld og så glemme det hele og blive venner igen.

- Når jeg bliver uvenner med min bedste veninde, får jeg rigtigt ondt i maven og bliver ked af det. Jeg bliver sommetider bange for, at hun slet ikke gider mig mere. Men heldigvis bliver vi ikke så tit uvenner. Når vi bliver uvenner, varer det ikke så længe, før en af os kommer over og siger undskyld. Vi kan nemlig ikke holde ud at være uvenner.

Nogle gange kan det også være svært at tolke, om ens veninde er sur på en. Her er der nogle tegn, du kan holde øje med, for at finde ud af det: 

7 tegn på at din veninde er sur på dig