kærlighed

Jeg har aldrig | Tungekysset

Af Louise Haack 28. oktober 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Du har allerede kysset lidt med ham den søde, men der har ikke været noget tungeaktion – endnu! Vi guider dig til at få den bedste snavedebut.

Hvis du aldrig har prøvet at tungekysse før, er du sikkert lidt usikker på, hvordan det lige er, man gør. For du kan jo ikke bare tvinge din tunge ind i hans mund, vel?! Og hvor meget skal du egentlig bevæge din tunge rundt, når I kysser? Alt det får du heldigvis svar på lige her!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Jeg har aldrig | Brugt tampon

6 ting, du skal vide, inden du snaver første gang

1. Når du gerne vil tungekysse, er det en god idé at begynde med et blidt kys, hvor det bare er jeres læber, der mødes. Mens I kysser, kan du prøve at skille læberne lidt ad. Hvis han gør det samme, er det tegn på, at han gerne vil tungekysse med dig. Så kan du prøve at åbne munden lidt mere, og forsigtigt stikke spidsen af din tunge ind i hans mund.

2. Det er vigtigt, at din tunge ikke er helt slap, men der må altså heller ikke være for meget gang i den - det er jo ikke meningen, at du skal gøre hans tænder rene! Prøv at mærke efter, hvor meget din kyssepartner bevæger sin tunge, og efterlign hans bevægelser.

3. Det er ikke meningen, at der skal være spyt ud over det hele, når I tungekysser, så synk lidt af dit spyt lige inden, I skal kysse, så det ikke bliver alt for vådt.

Læs også: Nyt i Vi Unge: Jeg har aldrig ...

4. Hvis du ikke kan lide den måde, han tungekysser på, må du ikke gå i panik. Specielt ikke, hvis I først lige er begyndt at kysse, for den gamle talemåde ”øvelse gør mester” gælder altså også i snave-sammenhænge. Derfor gælder det altså bare om at kysse løs, så I kan finde ud af, hvordan det bliver godt sammen.

5. Man kan ikke gøre det forkert. Alle mennesker kysser helt forskelligt, ligesom der også er forskel på, hvad man bedst kan lide. Det bedste råd er, at du skal prøve dig forsigtigt frem i starten, og hvis det går galt, så grin af det! Det skal være sjovt, hyggeligt og dejligt at kysse!

6. Når man stikker tungen ind i hinandens mund, blander man også spyt med en anden person. Hvis ham den søde er lidt forkølet, kan det selvfølgelig godt smitte, og man kan også få kyssesyge og forkølelsessår af at kysse, men for mennesker, der normalt er sunde og raske, er det altså ikke farligt at tungekysse.

Læs også: Jeg har aldrig | Været på dobbeltdate

Det er dejligst at kysse med et par bløde læber! Her får du tips og tricks til, hvordan dine læber bliver klar til at kysse.

kysse-klarelæber

Det første, du skal finde, er olivenolie og sukker. Du skal helt præcist bruge en spiseskefuld af hver ting.
Bland de to ingredienser sammen, og massér dine læber med blandingen. Lad scrubben sidde et minuts tid, så de plejende ingredienser fra olien får lov til at trænge helt ind i dine tørre læber.
Når du har skyllet blandingen af, så smør dine læber ind i et tyndt lag læbepomade.
Når din læbepomade er trængt helt ind, kan du påføre din lipgloss eller læbestift. Få råd til, hvordan du påfører læbestift her.
Vupti, så har du smukke, bløde og kysseklare læber!

MestLæste