kylie jenner

Kylie Kristen Jenner (født 10. august 1997) er en amerikansk reality stjerne, iværksætter og model, og søster til blandt andet Kendall Jenner og Kim Kardashian.

Den smukke stjerne er på alles læber, og på Instagram er hun én af de personer i verden med flest følgere.

Her på siden kan du læse mere om Kylie Jenner og få hendes bedste skønhedstips.

Alle artikler om kylie jenner

Kylie Jenner – fra reality til sociale medier

Kylie Jenner er ganske ung, men har alligevel formået at skabe sit et navn i hele verdenen. Her vil mange nok mene, at hun er blevet hjulpet godt på vej til berømmelse, netop fordi hun er født ind i en familie, hvor stort set alle familiemedlemmerne er utrolig meget i medierne.

Alligevel kan man ikke se bort fra, at Kylie også har bevist, at hun sagtens ”kan selv”. Blandt andet har hun lavet sin egen makeup-linje, skrevet en bog, designet flere tøjkollektioner, og sidst men ikke mindst har hun med sine perfekte selfies efterhånden taget titlen som én af sociale mediers ukronede dronninger.

Keeping up with the Kardashians

Det hele startede, da Kylie var bare 10 år gammel, og det første afsnit af serien ”Keeping up with the Kardasian” rullede over skærmen. Serien, som for øvrigt stadig sendes, handler om hendes families liv og karriere.

Selvom omdrejningspunkt oprindeligt var ”The Kardashians”, det vil sige Kylie’s halvsøstre Kourtney Kardashian, Kim Kardashian og Khloé Kardashian, samt Kylie’s halvbror Rob Kardashian, kom serien efterhånden til at handle lige så meget om ”The Jenners”, altså Kylie, Kendall og deres forældre Kris & Bruce Jenner.

Kan du heller ikke helt finde ud af, hvordan familieforholdene hænger sammen? Så scroll længere ned på siden her, hvor du kan læse meget mere om Kylie’s store familie.

Læs også: Kylie Jenner: Jeg er ked af at blive 18

Smukke Kylie Jenner
Som altid ser Kylie super cool ud- her med store solbriller og orange hår.

Kylie’s udvikling

I første sæson af Keeping up with the Kardashians var Kylie blot en pige. At serien nu går mod sin 12.sæson, har for Kylie betydet, at hele verden har fået lov at følge hendes udvikling fra barn til teenager, og nu til en voksen, ung kvinde.

Og man må i den grad sige, at hun har udviklet sig, særligt når det kommer til hendes udseende. Mange unge piger ser meget op til hende, og med hendes vovede og super seje stil er hun efterhånden blevet lidt af et stilikon.

Også på det personlige plan har Kylie udviklet sig. Mange mener, at hun i mange år stod lidt i skyggen af sin søster Kendall, som havde masser af succes som model.

Men det ser ud til at Kylie er trådt ud af skyggen, og har fundet sin egen plads, som den kreative i familien. Og netop hendes kreativitet har åbnet mange døre for skønhedsikonet, hvor hun blandt andet har skabt sit eget super populære ”Lip kit”.

Vi glæder os til at se hvad næste skridt bliver for Kylie.

Læs også: Se Kylie Jenners smukke udvikling

Få hendes bedste skønhedstips

Vi har fundet frem til nogle af Kylie’s bedste skønhedstip, som du får lige her:

1.  Brug en lækker fugtighedscreme med solfaktor hele året rundt og husk masser af solcreme om sommeren!

Kylie bor i Californien, hvor solen skinner næsten hver dag året rundt. Og for at passe på sin hud, er hun godt klar over, at der skal masser af fugt og solfaktor til, hvis man skal undgå tør og rynket hud.

Og selvom vi andre kommer fra det kolde nord, kan vi sagtens drage fordel af dette tip, særligt om foråret og sommeren, hvor solen trods alt også skinner her.

2.  Rens din makeup af hver aften!

For at opnå fejlfri hud understreger hun, at det er super vigtigt, at holde porrerne fri for bakterier og give huden lov til at ånde en gang i mellem. Derfor renser hun ALTID hendes makeup af om aftenen, uanset hvor træt hun er.

På den måde kan hun gå i seng med ren og frisk hud, og give huden lidt fred for makeup produkter.

3.  Pas på med at pille for meget ved din hud

Hvis du gerne vil undgå bumser så vidt muligt, skal du passe på med at røre dig for meget i ansigtet. Der sidder nemlig masser af bakterier på hænderne, og disse bakterier kan let udvikle sig til bumser, hvis de kommer i kontakt med huden.

Lad derfor være med at pille i huden, og husk at vaske hænder inden du rører ved dit ansigt.

4.  Køb en god scrub til huden

Vil du forkæle huden lidt ekstra, råder Kylie dig til at gå på jagt efter en god scrub med fine korn. Scruben hjælper med at fjerne døde hudceller, og tilfører en ren og fornyet følelse til træt hud.

5.  Find inspiration til makeuppen på Instagram og Youtube

Selvom Kylie er virkelig dygtig til at lægge makeup, mener hun stadig, at hun har masser at lære.

Derfor leder hun ofte efter inspiration på de sociale medier, hvor der efterhånden findes tusindvis af skønhedsbloggere, der står klar med de nyeste tips, teknikker og tendenser. Prøv selv at søge på fx Youtube, hvor du finder masser af inspiration helt gratis.

6. Hun elsker MAC og Sephora

På trods af, at stjernen har masser af penge til dyre skønhedsprodukter, vælger hun ofte makeup fra mærker, som også er til at betale for almindelige mennesker.

Fx elsker hun både MAC og Sephora, og til hendes smukke hår bruger hun shampoo og plejeprodukter fra Morrocanoil.

Kylie Jenner med lyst hår
Kylie er uden tvivl en sand mester i makeup.

Læs også: Kylie Jenners trick til perfekte bryn

Kylie Jenner og kæresten Tyga

Siden 2014 har Kylie datet rapperen Tyga, som du måske kender fra sangen ”Rack City”, samt mange andre hits. Og forholdet har gennem tiden skabt temmelig meget drama, specielt fordi Tyga’s ekskæreste Blac Chyna har forsøgt at splitte de to ad.

Derudover var der også lidt af et ramaskrig over, at Kylie kun var 17 år, da hun startede med at date Tyga, som på det tidspunkt var 25. Ifølge de to stjerner er aldersforskellen dog ikke et stort problem, hvilket du kan læse mere om i artiklen her

De to forelskede stjerner er ikke meget for at tale om deres forhold i medierne. Faktisk undgår de helst spørgsmål, der handler om deres kærlighed. På Instagram dukker der dog et billede op af de to i ny og næ.

Du kan følge Kylie Jenner på hendes Instagram lige her

Læs også: Se Tyga og Kylie Jenners første kys

Læs også: Tygas ekskæreste disser Kylie Jenner

Kylie’s store familie

Familieforholdende i The Kadashians kan godt virke lidt forvirrende, men det er altså sådan her det hænger sammen:

Kylie’s mor Kris Jenner var oprindeligt gift med en kendt amerikansk advokat ved navn Robert Kardashian. Sammen fik de fire børn – Kourtney, Kim, Khloé og Rob. Desværre holdt ægteskabet ikke mellem Kris og hendes mand, og derfor blev de skilt.

Herefter mødte Kris så Kylie’s far, den tidligere OL-atlet Bruce Jenner, og de forelskede sig i hinanden og blev gift i 1991.

Bruce Jenner havde i forvejen fire børn ved navn Burt, Casey, Brandon og Brody, og sammen med Kris fik han så også Kylie og hendes søster Kendall.

Tilsammen består søskendeflokken altså af hele 10 børn, og de fleste af dem har du sikkert set, hvis du følger lidt med i Keeping up with the Kardashians.

Læs også: Kylie Jenner afslører, hvem der er hendes yndlingssøster

Fra Bruce til Caitlyn

Kylie Jenners far hedder ikke længere Bruce. Han hedder nu Caitlyn Jenner. Og nu tænker du måske: ”Jamen er Caitlyn ikke et pigenavn”?

Og jo, det er (i hvert fald overvejende) et pigenavn. Sagen er nemlig den, at Kylie’s far efter sin skilsmisse fra Kris i 2015, stod frem foran hele verden og fortalte, at han ønskede at skifte køn – altså at blive til en kvinde.

Bruce havde gennem mange år været i tvivl om han var født med det rette køn, og han var nu kommet til et punkt, hvor han følte sig mere som en kvinde end som en mand.

Derfor besluttede han sig for at gennemgå et kønsskifte, hvor han samtidigt lagde ”Bruce” bag sig, og i stedet blev til ”Caitlyn”.

Læs også: Kylie Jenner: Derfor var far ikke med til min afslutningsfest

Kylie’s forhold til Caitlyn

Der hersker nok ingen tvivl om, at for familien og særligt Kylie, var det noget af en kamel at skulle sluge, når ens far pludselig kommer og siger, at han vil være en kvinde.  

Og selvom mange var chokerede i starten, ser det heldigvis ud til, at hele familien har accepteret Caitlyns beslutning, og støtter hende så godt de kan.

For Kylie’s vedkommende har hendes fars kønsskifte betydet, at hun ligefrem har fået et endnu tættere og bedre forhold til sin far. I et interview med Ellen Degeneres i slutningen af 2015 fortæller hun blandt andet, hvordan hun og hendes far nu tager på shopping og lægger makeup sammen.

Hun siger også, at hun nok altid har vidst, at hendes far var anderledes, og at hun derfor er glad for, at hemmeligheden endelig er kommet frem i lyset.

Kylie Jenners bedste makeup-tips
Den fine page fremhæver virkelig hendes smukke træk.

Andre sjove (og måske lidt mærkelige) facts om Kylie og hendes familie

  • Det siges, at den amerikanske TV-station E-Entertainment gav familien deres egen reality-serie (Keeping up with the Kardashians) efter, at en hjemmelavet sexvideo med Kim Kardashian og hendes ekskæreste Ray J blev lagt ud på nettet. Det er endnu uvist, hvem der lagde videoen på nettet.
     
  • Hvis Kylie’s halvbror Brody Jenner virker en smule bekendt, kan det være fordi du har set ham i serien ”The Hills”, som i flere år kørte på MTV.
     
  • Før Kim Kardashian blev kendt, var hun stylist for Lindsay Lohan og bedste veninder med Paris Hilton.
     
  • Kardashian familiens biologiske far, Robert Kardashian, blev kendt i USA, som advokaten der forsvarede OJ Simpson i en stor mordsag tilbage i 1995. OJ var beskyldt for at have dræbt sin ekskone Nicole og hendes kæreste, men med Robert Kardashians hjælp blev han frifundet. Kardashian familien var desuden gode venner med både OJ. Simpson og hans ekskone, og Kendall har fået ”Nicole” som mellemnavn til minde om hende.
     
  • Kylie’s halvbror Rob Kardashian er nu kærester med Blac Chyna, som er ekskæreste til Kylie’s kæreste Tyga. Blac Chyna og Tyga har oven i købet et barn sammen, hvilket vil sige, at Kylie er papmor til Tyga’s barn og hendes bror Rob er papfar. Det kan man da kalde indviklede familieforhold.
     
  • Også på dating fronten er tingene lidt forvirrende. På et tidspunkt gik der nemlig rygter om, at Kendall datede Justin Bieber. Efterfølgende har der så gået historier om, at også søsteren Kourtney har haft et godt øje til Bieber. Vi ved ikke helt, hvad vi skal tro på.
     
  • Kim Kardashian er nu gift med musikeren Kanye West, men har været gift to gange tidligere. Det ene af hendes bryllupper kostede omkring 60 millioner, og ægteskabet holdt kun 72 dage.
     
  • Kylie’s far har tidligere vundet en olympisk guldmedalje i tikamp ved OL i 1976, og var i mange år en national heltefigur i hele USA pga. sine sportslige bedrifter.

Læs også: Kylie Jenners storebror dater Tygas eks