Morgenmad er vigtigt for unge mennesker
Helbred & balance

Derfor er morgenmad er vigtig for dig

Af Louise Haack 9. juni 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Springer du nogle gange din morgenmad over? Måske skal du lade være med det ...

”Uden mad og drikke duer helten ikke”. Det udtryk har du sikkert hørt 1000 gange før, så du ved det faktisk godt. Alligevel kan man nogle gange godt komme til at springe morgenmaden over, hvis man har lidt travlt, inden man skal i skole.

Men det kan altså godt betale sig at sætte ti minutter af til at spise morgenmad hver morgen, for man får virkelig mange fordele ud af at spise lidt om morgenen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Det her tidspunkt er det bedste til at spise morgenmad

Husk også, at det gerne må være en morgenmad, der ikke kun består af sukker. For selv om det kunne være sygt lækkert at spise franskbrød med Nutella på hver morgen, så har din krop altså også brug for lidt andet mad.

Det kunne for eksempel være havregryn med friske bær og mælk eller yoghurt med muesli og æblestykker eller en lille omelet med skinke, tomat og ost.

Læs også: Opskrifter på sund morgenmad der smager af dessert

Hvis der er en morgen, hvor du virkelig slet ikke er sulten, SKAL du selvfølgelig ikke spise noget! Men tit er det altså godt at give din krop lidt mad, så du kan få energi til skoledagen. Så hvis du ikke er sulten, når du står op, kan du lave en lille ”morgenmadspakke”, du kan tage med og spise, når din mave begynder at knurre i skolen.

Her er fem gode grunde til, at du skal spise morgenmad:

  1. Et sundt morgenmåltid lægger en god bund for resten af dagen, og nogle undersøgelser viser faktisk, at der er mindre risiko for, at du bliver lækkersulten og får lyst til snacks i løbet af dagen, hvis du sørger for at spise morgenmad.
  2. Flere forskere mener, at børn og unge får nemmere ved at koncentrere sig i skolen, hvis de sørger for at spise morgenmad. Det er blandt andet fordi, at deres blodsukker bliver mere stabilt, når de spiser morgenmad.
  3. Du undgår, at din mave pludselig begynder at knurre rigtig højt i timerne inden frokostpausen, hvor du endelig kan få noget at spise.
  4. Når du sætter dig ned med din morgenmad, får du tid til at tænke dagen igennem, og det kan altså være virkelig rart, når man ellers har en travl hverdag.
  5. Man skal spise 600 gram frugt og grønt om dagen, og det kan være virkelig svært at nå at spise så mange grøntsager og frugt. Derfor er det smart at begynde på det allerede om morgenen, hvor man kan spise frugt på sine havregryn eller sin yoghurt eller blende det i en lækker smoothie.

Stjernerne spiser virkelig meget lækkert mad. Se selv her:

Stjernernesmadbilleder

Shay fra ”Pretty Little Liars” er kendt for sin kærlighed til pizza. Her har hun lavet sin egen helt fra bunden!
Selena elsker at tage ud og spise med sine venner!
Det er ingen hemmelighed, at Taylor er vild med at bage! Her er det en fin amerikansk æbletærte med hjertemotiv. Så fin!
Vi er vildt misundelige på Lauren smukke mini-cupcake!
Ifølge Kylies Instagram-tekst, blev det her måltid spist på meget kort tid. Vi forstår hende godt!
Caras morgenmad er glad for at se hende!
Præsentation af maden er vist ikke lige det, Ed går mest op i, men det ser nu meget hyggeligt ud alligevel.
Franch toast med blomster på? Fancy opsætning, Kendall.
Anna har lavet en lækker græskarkarryret!
Nurh, en mini-isvaffel til Chloë!
Tyler fra ”Pretty Little Liars” får sig en traditional engelsk morgenmad.
Ansel er vild med french toast til morgenmad.
Lea laver italiensk tomatsauce efter sin bedstemors opskrift!
Vi ved ikke helt, hvad det er, Bella spiser, men det ser da meget nice ud!
Mmm, Codys hotelmorgenmad ser supernice ud!

MestLæste