Justin Bieber
Kendte

Justin Bieber undskylder til fans

Af Sisse Tvegaard Andersen 31. oktober 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
- Jeg vil altid være mig selv på scenen, forklarer Justin Bieber i en video til sine fans.

Efter et par uheldige episoder på scenen, hvor Justin Bieber bad sine fans om at lade være med at skrige og forlod scenen i frustration over, at han blev overdøvet af skrigende fans, skrev Justin Bieber søndag et brev til sine fans på Twitter, hvor han undskylder sin opførsel.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Justin Bieber til fans: Ti nu stille

- Der er tidspunkter, hvor jeg siger noget forkert, fordi jeg er et menneske. Men jeg prøver ikke at lade, som om jeg er perfekt, og jeg håber virkelig, at I ved, at jeg ikke altid siger det rigtige, for hvis jeg gjorde det, ville jeg være en robot, og det er jeg bare ikke (…) Jeg vil altid være mig selv på scenen, skrev Justin i brevet, som senere blev slettet fra hans Twitter-profil og erstattet af en video, hvor han siger det samme fra scenen.

Justin indrømmede, at han havde været vred og frustreret under et par af sine koncerter på ”Purpose”-turnéen, men han understregede også, at han ikke var vred på sine fans.

Læs også: Justin Bieber i verdens skøreste forklædning

Den europæiske del af Justin Biebers turné slutter den 29. november med en koncert i London, men der går stadig et stykke tid, før han får mulighed for at holde lidt tiltrængt ferie. I december skal han nemlig på turnéen ”Jingle Ball Tour”, hvor blandt andre Niall Horan, Ariana Grande og danske Lukas Graham også er med.

Læs mere om

MestLæste