Kendte

Justin Bieber sørger over ven dræbt i Paris

Af Marie Søndergaard 18. november 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det er svært ikke at få en klump i halsen over Justins fine ord til sin ven Thomas, der blev dræbt under terrorangrebet i Paris.

I fredags var der rigtig mange mennesker, der mistede en, de havde nær. 129 blev dræbt i et terrorangreb i Paris, og over hele verden sørger man over dem, der mistede livet. En af dem, der sørger, er Justin Bieber, som mistede en god ven, der var til koncert på Bataclan, hvor terroristerne blandt andet slog til.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Justin Bieber forklarer dårlig opførsel

Justins ven hed Thomas Ayad, og han arbejdede hos Universal Music, der er Justins pladeselskab.

- Jeg tænker stadig på Paris og min ven Thomas, som vi mistede i tragedien. Han var en del af teamet i så mange år, og jeg ville ønske, jeg kunne have haft mere tid til at takke ham. Sørg for at sætte pris på folk, mens de er her. Tak, Thomas, for alt, du har gjort for mig. Du blev sat pris på, og du vil blive savnet, har Justin skrevet på sin Facebook.

Læs også: Justin Bieber i uheld på scenen

Hvor er det bare helt forfærdeligt.

I galleriet kan du læse om, hvorfor vi elsker Justin!

DerforelskerviJustinBieber

På Valentines Dag 2012 besøgte Justin 6-årige Avalanna Routh, der led af en sjælden kræftsygdom. Han holdt kontakten med hende, og han tog hende med på en tur rundt i New York i juni 2012. Hun var også hans ”One Less Lonely Girl” til en af hans koncerter. Da Avalanna døde senere på året, påvirkede det Justin rigtig meget.
Da en tornado ramte Oklahoma i juli 2013, lagde Justin 200 koncertbilletter i statens hovedstad til side til fans, der gik på de skoler, der blev ødelagt i stormen.
Da Justin hørte om Belieberen Kate O’Neill, der var kommet slemt til skade i et biluheld, holdt han en intimkoncert for hende og hendes familie og venner.
For hver billet der bliver solgt til en Justin Bieber-koncert, donerer Justin en dollar til velgørenhed. Overskuddet fra salget af hans parfumer går også til velgørenhed.
Justin arbejder meget sammen med foreningen Make A Wish, hvor børn med livstruende sygdomme kan få deres højeste ønsker opfyldt. Faktisk var Justin den første sanger, der opfyldte hele 200 ønsker for børn, der gerne ville møde ham! Det er altså ret sejt.
Justin Bieber blev selv mobbet i skolen, og derfor blev han vildt imponeret, da han så en video med australske Casey Heynes. Casey blev en internetberømthed, da hans mobbere filmede deres overfald på ham. Casey havde efter tre års mobning endelig fået nok, og i videoen forsvarer han sig selv ved at løfte sin plageånd. Efter at have set videoen sagde Justin, at Casey var et af hans idoler, og han tog ham endda med på scenen under sin koncert i Melbourne!
Efter den forfærdelige tyfon i Fillippinerne hjalp Justin med at samle over tre millioner dollars ind til ofrene. Udover at spille koncert for ofrene, spiller han også basket og dansede med dem. Nurh!
Da Justin skulle være med i ”Saturday Night Live”, købte han pizzaer til de fans, der ventede på ham i køen. Det er altså ret overskudsagtigt!
Selvom Justin har megatravlt, tager han sig alligevel engang imellem tid til at retweete og svare sine fans på Twitter!

Læs mere om

MestLæste