Stjerner, der er uvenner
Kendte

Stjerner, der er uvenner

Af Anne-Sophie Uldall Petersen 27. oktober 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det er ikke alle Hollywood-kendisser, der er klar til at give hinanden kindkys og posere for kameraet sammen. Se her, hvilke stjerner der er uvenner.

Der er mange BFFs i Stjerneland, men der er også flere stjerner, som har været involverede i mere eller mindre offentlige stridigheder. Det er blevet til spydige tweets, ufollows, taler på scenen og endda nogle diss-sange.

Læs også: Sådan undgår I at blive uvenner

I galleriet kan du se nogle af de stjerner, der er uvenner:

Stjerner,dereruvenner

De har aldrig officielt sagt noget, men det er alment kendt, at Taylor Swift og Katy Perry ikke kan lide hinanden. Eftersigende startede det for flere år siden, hvor Katy prøvede at stjæle nogle af Taylors dansere til en tour. Siden er det blevet til flere bitchy tweets og Taylors sang ”Bad Blood”, som angiveligt handler om Katy.
Foto: All Over
Kanye West og Jay-Z har kendt hinanden i rigtig mange år, været bedste venner og blandt andet samarbejdet om hip hop-albummet ”Watch the Throne”. Desværre er det lang tid siden, man har set de to rappere sammen, og i efteråret 2016 fortalte kilder, at Jay-Z faktisk ikke kan klare Kanye. Kanye holdt derefter en spydig tale om Jay-Z under en koncert, hvor han afslørede, at deres børn faktisk aldrig har leget sammen.
Foto: All Over
Selena var til den hippe Coachella-musikfestival med Jenner-søstrene i 2014. Efter festivalen gik der dog ikke lang tid, før Selena pludselig holdte op med at følge Kendall og Kylie på Instagram. Siden er Selena blevet set med Kylie, men der er ikke noget, der tyder på, at sangerinden er veninder med Kendall. Rygterne siger, at det har noget at gøre med Selenas eks, Justin Bieber …
Foto: All Over
Det hele startede for maaange år siden med den berømte sætning ”Imma let you finish, but…”, da Kanye greb mikrofonen ud af Taylors hånd til et awardshow. Så troede man lidt, at de var blevet venner igen, men så udgav Kanye sangen ”Famous”, hvor han kaldte Taylor for en bitch. Taylor blev sur og ked af det, men sagen tog en drejning, da Kim Kardashian offentliggjorde en video af et telefonopkald mellem Kanye og Taylor, hvor Taylor godkender dele af Kanyes sang. Taylor siger dog stadig, at hun ikke var klar over, at Kanye ville kalde hende en bitch i sangen.
Foto: All Over
Der har været kold luft mellem One Direction-drengene, siden Zayn forlod bandet i 2015. Det eskalerede på Twitter, hvor Louis og Zayns producer, Naughty Boy, udvekslede nogle meget spydige tweets.
Foto: All Over

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste