Film & serier

Det synes vi om ”Paper Towns”

Af Marie Søndergaard 23. juli 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I dag har filmatiseringen af John Greens ”Paper Towns” premiere! Læs her, hvad vi synes om filmen.

Quentin har siden barndommen været helt vild med sin genbo, den mystiske pige Margo. Nu er han snart færdig med high school, og han har efterhånden opgivet, at det nogensinde skal blive til noget mellem dem. Men en nat kravler Margo ind gennem hans vindue og beder ham hjælpe hende med et hævntogt, og efter den adrenalinfyldte nat håber Quentin, at tingene vil ændre sig. Det gør de også, men ikke på den måde, han havde håbet. Næste dag er Margo nemlig forsvundet, og Quentin finder små spor, der leder ham ud på et roadtrip sammen med sine venner.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Test dig selv: Er du ekspert i "En flænge i himlen"?

Vi synes: Hele redaktionen havde sindssygt høje forventninger til den her film, fordi vi er meget store fans af John Green – de blev ikke helt opfyldte. Filmen føltes til tider lidt lang, og John Greens sjove dialog slog ikke helt igennem på film, så man grinede ikke rigtigt på mange af de tidspunkter, hvor det var meningen, det skulle være sjovt. Vi var dog ret vilde med skuespillerne i filmen, for både Nat og Cara klarer det supergodt, men det var ikke fordi, vi følte en vild kemi mellem de to roller i filmen. Selv om vi kedede os lidt undervejs, var sidste halvdel rigtig god, og fortællingen har en virkelig fin pointe om at leve i nuet, udfordre sin tryghedszone og værdsætte det, man har.

Se den med: En fan af Cara Delevingne.

Bonus: Ansel Elgort har en lille rolle i filmen!

De er med: Nat Wolff og Cara Delevingne

I biografen nu!

3/6 stjerner

Læs mere om

MestLæste