Kendte

Benjamin Lasnier følger Justin Biebers fodspor

Af Benedikte Brix 22. marts 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Benjamin Lasnier har fået meget ud af at poste billeder på Instagram. Fans, haters, gratis tøj – og en kontrakt med et pladeselskab.

Danske Benjamin Lasnier er efterhånden kendt i hele verden. Det er han blevet, fordi han poster billeder af sig selv på Instagram og er åben omkring det faktum, at han er Belieber. Lige nu har Benjamin Lasnier 1006 billeder og over 788.000 følgere på det sociale medie.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: 35 kendte på Instagram

Til sammenligning har Medina 61.000, Katy Perry 102.000, Justin Timberlake 542.000 og Kelly Osbourne 762.000 følgere.

Onde beskeder
De mange følgere har betydet en masse for Benjamin Lasnier. Piger over hele verden skriver til ham, at de elsker ham og vil giftes med ham, og Benjamin Lasnier får også tilsendt gratis tøj, som han kan vise på sine billeder og skabe reklame for.

Desværre betyder Benjamin Lasniers berømmelse også, at der følger en masse had med. Hver dag bliver der skrevet onde beskeder - både på hans Instagram og Facebook-side.

Fed pladekontrakt
Men der er også kommet noget godt ud af det. Pladeselskabet Sony har lige skrevet kontrakt med Benjamin Lasnier, der har postet nogle cover-videoer på YouTube. Så nu skal Benjamin Lasnier til at lave musik. Det glæder vi os vildt meget til at høre! Det bliver spændende, hvilken slags musik, han gerne vil lave - måske lidt henad Justin Bieber?

Benjamin Lasnier vil desværre ikke give et interview til Vi Unge, så i stedet kan I nyde galleriet herunder.

Følger du Benjamin Lasnier på Instagram?

BenjaminLasnier

MestLæste