Cara Delevingne
Stil & Trends

Cara Delevingne giver sin page et cool look – og det er ultra-nemt at kopiere

Af Rose Maria Boelsmand 7. juni 2023
Foto: Spread Pictures / MEGA
Du kan gøre hende looket efter med bare fire nemme trin og to produkter, du måske allerede har derhjemme.

Der er ingen tvivl om, at pagen er en af sæsonens hotteste frisurer, efter stjerner som Hailey Bieber, Zendaya og Elsa Hosk lod de lange lokker falde til fordel for et kortere look.

Og nu har cool girl Cara Delevingne altså også meldt sig under page-fanen og tilmed givet den korte frisure en simpel makeover med stor effekt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Til den årlige Parsons velgørenhedsfest i New York ankom modellen/skuespillerinden/forfatteren nemlig med en ny frisure, der kombinerede to af tidens største tendenser: Page-klipning og 'Mermaidcore', eller nærmere bestemt en page med wet look-effekt.

Og effekten, ja, den var ikke til at tage fejl af. Wet look-tricket er nemlig en nem måde hurtigt at give en page-klipning et helt nyt – og mere kantet – udtryk. Og det bedste ved det hele er, at det er nemt selv at skabe looket (uanset hårlængde).

Sådan skaber du wet look-effekten med fire nemme trin:

  1. Fugt håret
    Modsat det, man skulle tro, kræver wet look ikke helt vådt hår. Det er nok at fugte længderne, da håret så er nemmere at kontrollere og de produkter, du bruger efterfølgende, vil sætte sig bedre i håret.
  2. Hårgel
    Vælg en gel med shine og hold, som sikrer, at frisuren holder hele dagen. Brug en generøs mængde gel, som du trækker fra rod til spids – og sørg for at også spidserne får nok produkt, så du skaber den helt rigtige illusion af vådt hår. Jo mere gel du bruger, jo mere vådt ser håret ud. Men husk, det er lettere at føje mere produkt til end at tage fra, så byg effekten op med gel undervejs.
  1. Formgiv frisuren
    Du kan gå flere veje med dit wet look. Hvis du vil have et skrabet look, kan du rede håret tilbage med en bredtandet kam for et punket udtryk, eller en kam med finere tænder for et mere afslappet look. Du kan også, som Cara Delevingne, lade lokkerne hænge løst og bruge fingrene frem for en kam til at separere hårlokkerne og skabe et mere pjusket, løsthængende wet look.
  2. Afslut med hold
    Når håret sidder, som du ønsker, kan du med fordel afslutte med en hårspray, der både giver shine (for at forstærke det våde udtryk), og som samtidig holder håret på plads. Sørg også for at lægge små flyvehår ind til hovedet (brug eventuelt en klar bryngel for at holde dem på plads).

Wet looket var ikke det eneste, der var bemærkelsesværdigt ved Caras nye hår. Det var nemlig heller ikke til at overse, at Delevingne – ligesom Kim Kardashian – også havde valgt at lade pandehåret falde sidelæns over panden fra en sideskilning a la det pandehår, der var ’all the rage’ i 00’erne. Måske er der noget om, at den type pandehår er på vej tilbage?

Artiklen blev første gang bragt på ELLE.dk. Dette er en redigeret version.

MestLæste