Helbred & balance

Hvad er superfood?

Af Clara Rørsig 8. oktober 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvis du er lidt i tvivl om, hvad det egentlig betyder, når en madvare er en superfood, og du også mangler eksempler på nogle lækre superfoods, så læs med her!

Kan det virkelig være rigtigt, at madvarer kan gøre dig sundere, give dig mere overskud og gøre dig mere skøn? Og hvad er det nu lige, at superfoods er for noget?

Læs også: 4 nemme måder til at spise sundere

Superfoods er en betegnelse for fødevarer, der har et ekstra højt indhold af næringsstoffer, som er megagode for din krop og sundhed – selv hvis du bare spiser lidt af fødevaren. Superfoods findes både inden for frugter og grøntsager og andre typer mad. Nogle superfoods gør underværker for hår og negle, mens andre booster immunforsvaret og er med til at forebygge sygdomme. Så der er altså god grund til at tilføje lidt superkræfter til dine daglige måltider. Og giv dig selv et skulderklap, næste gang du spiser yoghurt til morgenmad eller snupper en håndfuld mandler - du er nemlig sundere, end du tror.

Læs også: Spiser du for meget slik?

Tjek galleriet for 7 lækre superfoods, du kan sætte tænderne i!

7sundesuperfoods

MandlerDu har sikkert hørt, at mandler indeholder en del fedt, men bare rolig – det er fedt af den gode slags! Mandler er nemlig supersunde og kan virkelig gøre underværker for din krop. De indeholder E-vitamin, der hjælper din hjerne med at holde sig i form og beskytter dit hjerte. Mandler indeholder også protein, som er godt for kroppens celler, fibre, der er gode for dine tarme og din fordøjelse samt mandelolie, som holder din hud lækker. Desuden indeholder de kalk, magnesium og kalium, der styrker dine knogler. What’s not to like? Du kan for eksempel blande mandlerne med din mysli, putte dem oven på din salat eller spise dem som snacks - så er du sikret alle de lækre kvaliteter!
Shutterstock
YoghurtYoghurt smager megagodt, og så er det oven i købet supersundt – win win! Yoghurt indeholder nemlig nogle bestemte bakterier, som er rigtigt gode for dine tarme og dit immunforsvar. Og bare rolig – det er altså ikke farlige bakterier! Er du så uheldig at have tør hud og irriterende eksem, kan yoghurt også hjælpe dig med at få bugt med det. Naturel yoghurt er helt klart den sundeste form for yoghurt, da dem med smag ofte indeholder tilsat sukker og farvestoffer. Du kan for eksempel spise yoghurt til morgenmad eller som eftermiddags-snack og toppe den med frist frugt, nødder eller mysli – superlækkert!
Shutterstock
TomaterTomater er en superlækker snack, og så er de også megasunde. De er nemlig fyldt med noget, der hedder lycopene, som bekæmper det, der ellers kan skade celler og væv på hud og hjerte. Derudover er tomater proppet med C-vitamin, som styrker dit immunforsvar. Tomater er faktisk også effektive imod træthed, da de indeholder lidt jern. Så det er supersmart at spise tomater, hvis du er træt efter en lang skoledag.
Shutterstock
BlåbærBlåbær er en megalækker snack, og så bliver de faktisk også kaldt for naturens vitaminpiller, da de bare er spækket med rigtigt gode egenskaber. De er endda med til at forebygge kræft i kroppen og indeholder samtidig et stof, der gør din hjerne skarpere – ret vildt! Du kan altså spise lige så mange blåbær, du har lyst til, for de er nemlig kun fyldt med masser af gode sager. Ud over C-vitamin og E-vitamin indeholder blåbær også fibre, jern, B2-vitamin, kalium og magnesium, der alt sammen er supergodt for kroppen. Du kan eventuelt tage en håndfuld blåbær som mellemmåltid, toppe din yoghurt med dem, eller du kan tilføje de superlækre bær i din smoothie.
Shutterstock
Søde kartoflerSøde kartofler er smækfyldt med C- og E-vitamin, som blandt andet er med til at give huden en smuk og sund glød. De booster immunforsvaret, og samtidig har kartoflerne et højt indhold af fibre, som er med til at holde din mave i form - meganice! Så har du også inspiration til den perfekte aftensmad.
Shutterstock
RødbederRødbeder har den flotteste røde farve, og så er de samtidig vildt sunde. De indeholder blandt andet et lækkert stof, der hedder silicium, som gør dit hår sundere og lækrere og styrker dine negle. Rødbeder er også med til at holde dig friskere, fordi den røde farve indeholder det, man kalder for betacyanin, som styrker dit immunforsvar og hjælper din lever med at komme af med de dårlige ting. Så bliver det ikke meget bedre!
Shutterstock
HvidløgSelv om du umiddelbart tænker, at det er nederen at spise hvidløg, fordi man får dårlig ånde, så er hvidløg faktisk virkelig en superfood. Hvidløg er både megagodt for dit hjerte og kredsløb. Hvis du er ved at blive syg, er det også en supergod idé at gå amok i hvidløg, da det mindsker risikoen for blandt andet influenza og betændelse – så smart! Dog er det bedst, hvis du spiser dine hvidløg rå ved at tygge på dem, eller hvis du kommer dem i en smoothie eller juice. Det lyder måske ikke så lækkert, men hvad gør man ikke for at undgå at blive syg?
Shutterstock

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs mere om

MestLæste