Redskaber til hår
Skønhed

Beskyt dine redskaber til dit hår

Af Cecilie Rosfort-Nees 9. juni 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Du har brugt en formue på redskaber til dit hår – hvorfor ikke passe så godt på dine ting som muligt?

Beskyt dine redskaber til dit hår: Dit glattejern

1. Ledningen på dit glattejern er nem at ødelægge, hvis du snor den rundt om jernet – så lad lige være med det, ikke? Du risikerer nemlig, at den knækker.

2. Dine stylingprodukter er ikke gode for dit glattejern, da de sætter sig som en klistret hinde, så pas på med at bruge produkter i dit hår, inden du glatter - hvis produkterne altså ikke er beregnet til formålet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

3. Det siger vel næsten sig selv, at dit glattejern ikke har godt af at få stød og slag i din kuffert eller taske – pak det fornuftigt ind, så det ikke får flere slag end højst nødvendigt, når du har det med på rejser.

Læs også: Sådan glatter du dit hår perfekt

Beskyt dine redskaber til dit hår: Din hårtørrer

1. Ligesom dit glattejern har din hårtørrer også en skrøbelig ledning, som nemt kan knække, hvis du snor den for meget. Det gælder både, når du bruger hårtørreren, og når du pakker den sammen.

2. Det kan være fristende at bruge din hårtørrer til liiige at tørre en våd kondisko eller lignende, men lad være – du kan næsten være sikker på, at det får din hårtørrer til at brænde sammen.

3. Der kan nemt sætte sig hår fast i din hårtørrers filter – og de skal ud! Tjek brugsanvisningen på din hårtørrer, så du gør det på den rigtige måde.

Læs også: Hemmelighederne fra frisørsalonen

Beskyt dine redskaber til dit hår: Din hårbørste

1. Din hårbørste kan hurtigt blive en beskidt og fyldt med hår – rens den for hår, hver gang du har brugt den, og vask den med en mild hårshampoo en gang om ugen.

2. Din hårbørste bliver fedtet og klistret af alle dine stylingprodukter, så væn dig til at bruge en særlig bred kam eller lignende, som du nemt kan vaske, hvis du skal rede dig, efter du har taget stylingprodukter i håret.

3. Hvor opbevarer du din børste? Får den lov til at flyde på gulvet, og ligger den side om side med dine nussede badesandaler i din sportstaske? Det er en god idé at lægge den i et særligt rum i din taske, så den ikke bliver fyldt med jord, fremmede menneskers hår og hvad der ellers kan ligge og flyde på et gulv eller under dine sko.

Tjek 20 uundværlige håridéer i galleriet her nedenfor!

20uundværligehår-idéer

Giv håret ektra volumen ved at toupere det, inden du sætter det op i en hestehale. Krøl hestehalen med et krøllejern for at få looket.
Flet den forreste del af håret og lav et hårbånd ud af fletningen lige som Perrie Edwards.
En stram knold på toppen af hovedet er stadig supersejt. Lad dig inspirere af "Girls"-stjernen Zosia Mamet.
En fransk fletning i den ene side giver et fint og tilfældigt boheme-look.
En rodet sildebensfletning er perfekt til både hverdag og fest.
Sæt den øverste halvdel af håret fast i nakken lige som Taylor Swift. Du kan for eksempel bruge en volumenhårpude under håret for at få det til at fylde mere.
Lav en fin 1960'er frisure som Perrie ved at give håret masser af volumen med hårpudder og bukke hårspidserne opad med et krøllejern.
Lav en hestehale med den øverste del af håret og sæt den sammen med den nederste del. Husk sløjfer om hver hestehale!
Bland flere hårfarver sammen. Hvis du ikke har lyst til at farve håret, kan du bruge små, farvede extensions i din hestehale.
Lav en tilfældig knold og pynt den med en flot hårnål lige som Vanessa Hudgens. Du kan også bruge en fint spænde eller en flot elastik.
Lav en afslappet knold, formet som en halvbue - det er lettere end en almindelig knold!
Lav en sideskilning og et lidt rodet look, når du sættter en knold lavt i nakken.
Red håret i den ene side stramt tilbage og sæt det fast med hårnåle. Lav bølger i resten af håret med et krølle - eller glattejern. Det perfekte festlook!
Flet en masse totter og saml dem i en knold lige som Jennifer Lawrence.
Lav en stram fransk fletning i den ene side, så det ligner et sidecut. Kristen Stewart rocker looket!
En sporty hestehale går aldrig af mode! Lad et par totter hænge frem lige som Taylor Swift.
Lav en hestehale højt på hovedet og flet den. Lad den hænge mest til den ene side a la Katy Perry.
Har du kort hår? Prøv at sætte det frem foran ansigtet i den ene side lige som Miley - med lidt voks og lidt hårspray skal det nok blive siddende!
Vikl en rodet fletning rundt om hovedet og sæt den fast med hårnåle. Lad nogle totter hænge ned og krøl dem lidt.
Lav en fletning i den ene side og ryk derefter lidt i den, så den bliver bredere og mere rodet. Selena gør det perfekt!

MestLæste