hårmyter
Skønhed

9 hårmyter – sande eller falske?

Af 0 5. juli 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er det rigtigt, at dit hår har godt af at blive redt 100 gange om dagen, og er de billige produkter lige så gode som de dyre?

1. De billige produkter er lige så gode som de dyre!
Falskt! Selvfølgelig kan du være heldig og finde nogle billige produkter, som er lige så gode som de dyre, men ellers kan man sige, at de dyrere produkter indeholder flere af de virksomme ingredienser, som er gode for dit hår end de billige. Du får derfor tit også glæde af dit dyre produkt i længere tid, fordi du ikke behøver bruge så meget ad gangen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

2. Dit hår er, som det er og vil blive ved med at være sådan.
Falskt! Dit hår kan påvirkes af mange forskellige ting som din alder, din kost og eventuel medicin.

3. Dit hår kan vænne sig til din shampoo
Falskt! Dit hår er dødt og kan ikke vænne sig til en shampoo.

4. En hovedbundsmassage kan få dit hår til at vokse hurtigere.
Falskt! Massagen er dejlig og afslappende, men den får desværre ikke dit hår til at vokse i lynfart.

5. Dit hår vokser hurtigere, hvis du klipper det tit.
Falskt! Dit hår er flottere, hvis du klipper det jævnligt, mens det vokser sig langt, men det vokser ikke hurtigere af den grund.

6. Red aldrig håret, når det er vådt!
Falskt! Du må godt rede dit hår, når det er vådt - det er faktisk en god idé. Du skal bare huske at bruge en bredtandet kam.

7. Dit hår har godt af at blive redt 100 gange om dagen.
Falskt! Dit hår har godt af at blive redt, da det fordeler olien fra hårrødderne til længderne, men 100 gange er alt for meget.

8. Du kan reparere spaltede spidser.
Falskt! Du kan få dine spaltede spidser til at se pænere ud, til du vasker håret igen, men du kommer først af med dem, når du klipper dem af.

9. Spaltede spidser kan sprede sig.
Sandt! Spaltede spidser kan sprede sig, så det pludselig er et meget længere stykke af dit hår, der spalter. Faktisk kan en spaltet spids spalte en gang til, så du pludselig har endnu mere smadret hår, så få lige booket en tid, når du kan se, at dine hårspidser begynder at spalte.

Læs også: Sådan glatter du dit hår!

Herunder kan du se geniale måder at bruge hårnåle på!

10genialemåderatbrugehårnåle

Hvordan vender du dine hårnåle? Hvis du vender dem med den rillede del opad, så har du vendt dem forkert hele dit liv! Den rillede del skal nemlig vende ned, for at den kan sidde så godt fast i håret som muligt.
Lav den flotteste halve opsætning ved at tviste hårnålen, før du fæstner den.
Skjul elastikken i din hestehale ved at sno en tot hår om den og fæstne med en hårnål.
Skal du have falske øjenvipper på, kan du fordele limen med spidsen af en hårnål.
Lav smuk polkaprikket nailart med en hårnål dyppet i neglelak.
Når du spiser kirsebær om sommeren, kan du bruge en (ren) hårnål til at fjerne stenene! Stik den u-formede del ned i toppen af kirsebærret, få fat om stenen, og vrik den ud. Nemt!
Er din lynlås knækket? Brug en hårnål til at trække den på plads.
Mangler du en clips til din bunke af noter? Brug en hårnål!
Skjul hårnåle ved at sno håret og fæstne hårnålen under snoningen.
Mister du også altid dine hårnåle? Put dem i en tom TicTac-æske, så ved du altid, hvor du har dem.

MestLæste