bumser
Helbred & balance

Derfor er det SÅ tilfredsstillende at trykke bumser

Af Redaktionen 23. august 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
De der bumser er så svære at lade være, og det er der åbenbart en grund til!

Du står der og kigger dig i spejlet og får øje på bumsen! Du ved godt, det er bedre at lade den være, men du skal lige pille.og.trykke.bare.lidt. Det er helt normalt at have det på den måde og at føle tilfredsstillelse ved at trykke bumser, for der sker noget helt særligt i din hjerne, når du trykker og måske får noget ud af bumsen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Slip af min dine bumser nu

Først og fremmest er mange problemløsere, og man føler, at man hjælper på problemet ved at trykke bumsen. Når der kommer noget ud af bumsen, er det tilfredsstillende, fordi man føler, problemet er løst – selv om det jo i virkeligheden slet ikke er tilfældet. Det forklarer dermatolog Amy Wechsler til Refinery 29.

Samtidig udløses det positive signalstof, dopamin, i hjernen, hvilket sker i situationer, hvor man opnår succes, og det vil din krop rigtig gerne blive ved med at opleve.

- Der er først panik og ophidselse, før du trykker, og så en følelse af lettelse bagefter, siger læge Heather Berlin til Refinery 29.

Læs også: Mad mod bumser

Det store problem er jo bare, at man kan få grimme ar og endnu flere bumser, hvis man trykker, og derfor er det en dårlig vane, man helst skal vænne sig af med. Dermatolog Amy Wechsler foreslår, at man hænger sedler på sit spejl med små beskeder som ’Hold fingrene væk’, eller man kan bruge bumsecreme med plaster over, så man minder sig selv om, at man ikke skal trykke bumsen.

Herunder kan du læse stjernernes tips mod bumser!

Stjernernestipsmodbumser

Foto: All Over
Leigh-Anne fra Little Mix har haft virkelig slem akne. Det, der har hjulpet hende mest, er en god hudplejerutine. Hun fjerner sin makeup, renser, toner og fugter hver eneste aften, før hun går i seng. Især skin tonic har hjulpet hende rigtig meget, fordi det lukker porerne, så der ikke kan komme snavs ind i dem.
Scarlett Johansson bruger æblecider-eddike som skin tonic til at bekæmpe sine bumser.
Amanda Seyfried putter tandpasta på sine bumser, inden hun skal sove, fordi hun mener, at det udtørrer dem.
Lorde har aldrig lagt skjul på, at hun har ret mange problemer med sin hud. Hun bruger en bumsecreme fra apoteket, der udtørrer urenhederne, mens hun sover.
Laura Maranos bedste tip mod bumser er at lade som om, de ikke er der. For som hun siger, er der ikke andre end dig selv, der lægger mærke til dine bumser, før du selv gør opmærksom på dem!
Selvom det er svært at se, så får smukke Zendaya også bumser! Hendes bedste tip har hun fået af sin mor, der har lært hende, at man aldrig må klemme eller pille i sine bumser.

Læs mere om

MestLæste