TikTok
Samfund

Nu kan dine forældre vælge hvilke søgeord på TikTok, der ikke må være på din FYP

Af Sigrid Glavind 27. juni 2023
Foto: TikTok
Nu kan du og dine forældre aktivere en funktion på TikTok, som giver dine forældre mulighed for at fjerne bestemt slags indhold fra dit feed.

Med ’Family Pairing’ kan forældre synkronisere deres egen TikTok-profil med deres børns, hvilket blandt andet gør, at forældre kan bestemme børnenes skærmtid og hvilket slags indhold, de ikke må se.

Men nu har TikTok udvidet funktionen. Med ’Family Pairing’ kan forældre nu selv skrive konkrete søgeord og hashtags, som deres børns FYP på TikTok ikke må indeholde. Tidligere kunne de kun vælge forudbestemte ord og emner, som TikTok selv havde udvalgt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad er 'Family Pairing'?

’Family Pairing’ er en funktion på TikTok, som giver forældre mulighed for at synkronisere deres konto med deres barns TikTok, og på den måde kan de ændre i barnets indstillinger. Det betyder, at forældre kan regulere barnets skærmtid, deaktivere direkte beskeder og aktivere ’begrænset tilstand’. Nu kan forældre også skrive konkrete søgeord og hashtags, som skal udelukkes fra deres børns feed.

Når først ’Family Pairing’ er aktiveret, kan børn ikke selv ændre i deres indstillinger.

Den nye funktion er, ifølge TikTok, sat i verden, fordi flere og flere forældre har skrevet til TikTok, at de gerne vil have mulighed for at tilføje specifikke ord, som de ikke ønsker, deres børn skal se indhold om.

– Alle teenagere er unikke og forældrene er ofte dem, som er tætte på deres teenageres individuelle behov, skriver Julie de Bailliencourt, Global Head of Product Policy ved TikTok, i en pressemeddelelse.

Meningen med den nye funktion er at begrænse visningen af upassende og grænseoverskridende indhold til mindreårige.

Foto: TikTok

Sådan ser det ud, når en forælder tilføjer ord, som deres børn ikke skal se indhold frA på TikTok.

Læs mere om

MestLæste