Elsker du også brevkassen, pinlige historier, novellerne og godnathistorien fra Vi Unges univers? Nu kan du meget mere end at læse dem – vi laver nemlig også podcasts, så du kan lytte til dem, mens du er på farten, eller når du har en stille time på dit værelse om aftenen. Det er selvfølgelig helt gratis!  

Det kan du lytte til på Vi Unge Podcast:

  • Brevkassen (kommer hver mandag)

Der er ingen spørgsmål, der er for pinlige, for små eller forkerte! Vi vil gerne svare på dem alle. I brevkassen tager vi forskellige emner op som menstruation, forelskelse, veninder og meget andet, hvor vi svarer på spørgsmål, som I har sendt ind til os.

  • Sofies liv (kommer hver tirsdag)

Den fiktive serie handler om teenagepigen Sofie, som skal starte i en ny klasse. Hun er lidt nervøs, men en helt særlig fyr giver hende med det samme sommerfugle i maven.

  • Pinlige historier (kommer hver onsdag)

Vi har lavet top 3-lister over de allerpinligste historier, som I har sendt ind til os. Og så fortæller vi selvfølgelig også om vores egne megapinlige oplevelser, gisp!

  • Godnathistorien (kommer hver torsdag)

Måske får du en smule røde kinder, når vi læser de lidt frække godnathistorier op for jer.

  • Andre podcasts

Glæd jer til mange andre podcasts fra Vi Unge – vi har nemlig mange spændende emner i tankerne!

Sådan lytter du til Vi Unge Podcast:

Der er flere forskellige måder at lytte til vores podcasts. Du kan finde dem på iTunes ved at søge på ’Vi Unge’, eller du kan søge på ’Vi Unge’ i din podcast-app på mobilen. Du kan også downloade appen RadioPlay (den er gratis) og finde os under menupunktet ’Podcast’.

Pssst … vidste du, at vi også har vores egen radiokanal med musik 24 timer i døgnet? Vi har sammensat den perfekte playliste, og du kan lytte til den helt gratis på RadioPlay-appen under ’Ny musik’. Læs mere HER!