Model Jazz Eggers
Det sker

Model afslører sandheden bag sine flotte billeder

Af Louise Haack 25. november 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Den østrigske model Jazz Eggers bruger sin Instagram-profil og et helt bestemt hashtag til at sætte fokus på, hvordan det er at være model.

19-årige Jazz Eggers er fra Østrig, men bor og arbejder som model i London. Hun har 13.000 følgere på Instagram, og for et par dage siden postede hun et billede, som har fået flere medier til at skrive om hende.

Læs også: Model smider tøjet i metroen

Billedet var ”bare” et helt almindeligt selfie, men hendes caption var mere speciel. Hun starter med at skrive #notgonnalie og fortsætter så med denne tekst:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- På det her tidspunkt er jeg kun på Instagram, fordi castere er begyndt at spørge, hvor mange følgere jeg har, så de kan beslutte sig for, om de vil bruge mig eller ej. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal have det med det, men hey jeg lægger et selfie op for at blive i spillet (Og jeg har ændret mine captions. Tjek #truthbehindthisshot).

Efterfølgende har Jazz Eggers skrevet små, nye captions til nogle af de billeder, hun har lagt på Instagram for at vise hele verden, hvordan det egentlig er at arbejde som model og skulle leve op til urealistiske kropsmål og det konstante pres fra branchen om at være tynd.

Under den oprindelige caption har hun skrevet små kommentarer, der afslører sandheden bag billedet med hashtagget #truthbehindthisshot.

Sådan er det at være model ifølge Jazz Eggers

- Min hud er super-redigeret, og jeg havde uren hud den dag.

- Det tog mig næsten et kvarter at tage det her billede, og jeg var tæt på at falde ned af sengen, fordi jeg skulle få mine ben til at se tynde ud.

- Jeg spiste eller drak ikke salt, sukker, fedt og alkohol i flere måneder for at undgå uren ud. Det virkede ikke. Makeup-artisterne dækkede det.

Læs også: Model mister tusindvis af følgere efter "grimme" billeder

- Mit agentur fortalte mig, at mine hofter var alt for brede, og at jeg blev nødt til at tabe mig, hvis jeg skulle bookes til London Fashion Week. Jeg var allerede undervægtig, så jeg besluttede mig for ikke at tabe mig. Jeg blev alligevel booket til modeugen.

Hvad tænker du om Jazz Eggers billeder og afsløringer?

Der er også ret mange modeller fra Danmark - se dem her:

Dansketopmodeller

Josephine Skriver er supersej og har masser af meninger! Hun bor i New York og har blandt andet gået shows for det berømte undertøjsmærke Victoria Secret. På Instagram: @Josephineskriver
Mathilde Göhler er ret hurtigt blevet sindssygt populær i hele verden, og det er der egentlig ikke så meget at sige til – hendes skønhed er vist lidt udover det sædvanlige! Mathilde rejser rundt i hele verden, og når hun er hjemme i Danmark, er hun sammen med kæresten Remee, som vi kender fra X Factor, og hendes lille nuttede hund. På Instagram: @Mathildegoehler
Smukke Lin Kjerulf har gået utallige modeshows for blandt andet Chanel og Céline. Den 22-årige model poster både arbejdsrelaterede billeder, men også billeder af lækker mad, og når hun laver noget sjovt i sin fritid. På Instagram: @Linkjerulf
Smukke Caroline Brasch er bosat i New York, og hendes ansigt har prydet flere forsider. På Instagram deler hun både billeder af sit hjem samt billeder fra alle de rejser, som hun er på med sit modeljob. På Instagram: @Caroline_Brasch
Nadja Bender er ret cool og virker som en pige med humor! Hun kan godt finde på at dele lidt skøre billeder på Instagram, og så er hun kæreste med den danske sanger og sangskriver Mads Langer. På Instagram: @nadjabender
Smukke Juliane Grüner har gået mange modeshows efterhånden. Ret forståeligt, for hun har en fantastisk udstråling! På Instagram får vi billeder af både veninder, rejser og arbejde. På Instagram: @Julianegruner

Læs mere om

MestLæste