Konfirmation

Konfirmation 2014: Huskeliste til din konfirmation

Af Line Sølvhøj Johansson 23. oktober 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Skal du konfirmeres i 2014, så skal du allerede nu til at gøre dig en masse overvejelser om, hvordan din konfirmation skal være. Her er alt, hvad du skal huske til din konfirmation 2014.

Hvad skal man huske til sin konfirmation 2014? Selv om der er lidt tid endnu, så skal du allerede nu begynde at gøre dig nogle overvejelser om, hvordan din konfirmation skal være. Der er rigtig mange ting at holde styr på, så derfor har vi lavet en huskeliste til konfirmation 2014.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Tjekliste til konfirmationen.


Konfirmation 2014: Konfirmations-fest

Måske er det længe siden, at du har besluttet dig for, om du skal holde en stor eller lille konfirmations-fest, hvis ikke, er det nu, du skal beslutte dig. Tænk over, hvilken slags fest du vil have - en traditionel fest, en havefest, en temafest eller bare en middag med din nærmeste familie?

Konfirmation 2014: Konfirmations-kjole

Hvordan er moden inden for konfirmationskjoler 2014? Inden længe skal du finde din konfirmationskjole, og det er godt at gøre dig nogle overvejelser om, hvordan din konfirmations-kjole skal se ud - skal den for eksempel være kort, lang, enkel, hvordan skal stoffet være og skal den være hvid eller en anden farve?

Læs også: Find din konfirmationskjole 2014

Konfirmation 2014: Gæster til konfirmationen

Hvem skal med til din konfirmations-fest? Skal det være hele familien, dine venners venner og måske nogle af dine veninder? Eller måske bare en konfirmations-fest for den nærmeste familie?

konfirmation 2014, huskeliste

Konfirmation 2014: Tale eller sang?

Det er en god idé allerede nu at gøre dig tanke om, hvordan du skal takke dine forældre for konfirmations-festen. Skal du holde en tale til dem, skrive en sang eller er du mere til bare at skrive et sødt kort til dem?

Læs også: Tale til konfirmationen.

Konfirmation 2014: Ønskeliste til konfirmationen

Til din konfirmation får du sikkert større gaver, end du får til jul og din fødselsdag. For at være sikker på, at du får skrevet alt på listen, så start i god tid, så du er klar med en liste over konfirmations-ønsker, når gæsterne begynder at efterspørge den.

Læs også: Konfirmations-smykker på budget.

Konfirmation 2014: Hår og makeup

Hvordan skal håret og makeuppen være til din konfirmation? Find inspiration allerede nu, så du ikke ender med at være i krise op til.

Læs også: 10 fine konfirmations-frisure.

Konfirmation 2014: Sko

Skal du have lave eller høje konfirmations-sko? Kaster du dig ud i høje hæle, er det en god idé at øve dig lidt, så du er sikker på hælene på dagen. Få tips til at gå i høje hæle her!

Konfirmation 2014: Traditioner

Er der nogle søde traditioner i din familie, som du skal huske til din konfirmation? Det kan være, I har en salmebog, der går igen i familien, en halskæde, din mor og mormor også bar, eller et fint lommetørklæde, alle pigerne i din familie har haft med sig.

MestLæste