kærlighed

5 ting, du skal vide, hvis du har en netkæreste

Af Clara Rørsig 28. april 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du så heldig at have mødt en sød fyr på nettet? Så læs med her og få tips til, hvordan I får det bedste ud af jeres forhold!

Det kan være svært at holde kontakten med sin netkæreste, men det er bestemt ikke umuligt! Her får du fem gode råd til, hvordan det kan gøres.

Stalk dit crush

Selv om I er netkærester og måske slet ikke ser hinanden i virkeligheden, kan du jo sagtens få indblik i hans liv. Du har nemlig rig mulighed for at stalke ham så meget, du overhovedet kan på Facebook, Instagram, Snapchat og så videre, hvis han har givet dig sit navn. Nice!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Gør brug af forskellige apps

I kan selvfølgelig skrive til hinanden over Facebook, mail og så videre, men der findes heldigvis også mange vildt smarte apps, der kan gøre det nemt for jer at holde kontakten og følge med i hinandens hverdag. I kan for eksempel prøve app’en ”Whatsapp”, som har en gratis SMS-service. What’s not to like?

Læs også: Sådan overlever du et langdistanceforhold

Date over Skype

Det kan være en rigtigt god idé at arrangere en Skype-date, så du kan lære din internet-flirt bedre at kende. På den måde kan du nemlig få en fornemmelse af, hvordan han er i virkeligheden. I kan også aftale et fast dagligt eller ugentligt tidspunkt, hvor I kan tale sammen. Det er vigtigt, at I husker at overholde jeres aftale, som var det en rigtig date. I kan med fordel bruge webcam, så I kan se hinanden, mens I taler sammen.

Pas på dig selv

Din netkæreste er sikkert en megasød fyr, men derfor er det alligevel vigtigt, at du er påpasselig! Undgå at sende nøgenbilleder og personlige oplysninger til ham, som for eksempel din adresse, fødselsdato, dine familiemedlemmers navne og så videre. Du skal aldrig føle dig presset til at sende noget, selv om din internet-flirt spørger efter det.

Læs også: Test: Hvilken type kæreste er du?

Husk at leve livet

Det kan være fristende at droppe lektierne, fritidsaktiviteter og aftaler med dine veninder for at sidde hjemme og vente på, at han ringer eller skriver til dig. Men drop ærgrelserne over, at han ikke er lige i nærheden og gør det i stedet til en fordel og nyd, at du har tid til dig selv. Det er nemlig vigtigt, at du husker at leve livet, så du også har noget at fortælle din internet-flirt om, når I taler sammen. Og selv om I ikke ses i virkeligheden, kan du jo sagtens inddrage din netkæreste i dit liv ved eksempelvis at vise noget fra din hverdag i form af billeder og små film, som du kan sende til ham for at dele oplevelserne med ham.

Herunder kan du læse fem kæresteråd, du SKAL kende:

5kæresterådduSKALkende

I skal kunne være jer selv Som hovedregel er det supervigtigt, at du og din kæreste kan være jer selv, når I er sammen. Selvfølgelig er det naturligt, at I er lidt nervøse og anspændte i starten, I skal jo lige lære hinanden at kende, men med tiden skal I kunne slappe af i hinandens selskab og ikke ønske at ændre på hinanden. Siger man ”ja” til at være kærester, siger man også ”ja” til at tage hinanden, præcis som man er! Basta.
I skal holde gnisten ved lige Begynder I at tage hinanden for givet, kan forholdet altså hurtigt blive lidt leverpostejsfarvet og langsomt dø ud. Det er derfor vigtigt, at I arbejder på at bevare gnisten i jeres forhold. Husk en gang imellem at gøre lidt ekstra ud af jer selv, når I er sammen, overrask hinanden, rør kærligt ved hinanden, og send hinanden en sød besked en grå onsdag morgen. De små ting tæller også!
I ejer ikke hinandenSelv om I er kærester, betyder det altså ikke, at I skal smelte sammen til ét menneske og gøre alting sammen. Husk, at man som kærester har bedst af at have hvert sit liv og hver sine gøremål. Glæd dig over, at du også har nogle ting, som du elsker at lave UDEN din kæreste, og så har I også godt af at savne hinanden lidt, når I ikke ser hinanden HELE tiden.
I skal lytte til hinandenOfte er der fokus på, at man skal kunne snakke godt sammen, når man er kærester. Det er også rigtigt, men faktisk er det mindst lige så vigtigt, at man som kærester kan lytte til hinanden. Glemmer man at lytte til hinandens ønsker og behov, så bliver det nemlig svært at være glade og lykkelige sammen.
I skal stole på hinandenDu har nok hørt det før, og nu hører du det igen: Det er megavigtigt, at man som kærester stoler på hinanden. Hvis I har brug for at snage i hinandens telefoner eller mistænker hinanden for at flirte med andre, så er I ude på et skråplan. Som udgangspunkt skal man ikke have mistillid til sin kæreste. Man må tro på, at han eller hun har valgt at være sammen med en, fordi vedkommende gerne vil en. Hvis noget alligevel går dig eller din kæreste for meget på, må I snakke om det – det skal aldrig ties ihjel!

Læs mere om

MestLæste