Identitet

Sådan håndterer du rygter

Af Luise Gregersen 23. juni 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det er ikke nemt, men det er heller ikke umuligt. Vi guider dig til, hvordan du håndterer sladder og rygter om dig selv.

Sladder og rygter er vildt tarveligt! Det er aldrig rart, når folk taler om dig bag din ryg, især ikke hvis det, de siger, ikke passer. Men uanset hvor pinlig eller ondskabsfuld sladderen er, så kan du altså sagtens redde situationen!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Veninde/kæreste-regler

Læs med i galleriet, hvor vi guider dig til, hvordan du håndterer rygter om dig selv.

Sådanhåndtererdurygter

Når stjernerne oplever skandaler, kommer deres PR-rådgivere som regel med en udtalelse, hvor de enten benægter eller bekræfter rygterne. Du kan sagtens efterligne de kendtes strategi. Hav en sætning klar, som du kan fyre af, hver gang nogen nævner det rygte, der går om dig. Start med at fortælle personen, hvor meget rygtet sårer dig, og at det er en ondsindet løgn. Hvis rygterne ikke er opdigtede, så forklar situationen kort og klart fra dit synspunkt, og bed så personen om at stoppe med at tale om det både med dig og med andre. Forklar, at det er en privatsag, der ikke rager andre end dig.
Folk, der sladrer og spreder rygter, er tit helt tossede med drama. Jo mere dramatisk du reagerer på rygterne, jo mere vil de have lyst til at tale om dig. Det er trist, men sandt! Selvom du har mest lyst til at bryde ud i tårer, råbe og skrige, så prøv at lade være. Hvis du i stedet holder hovedet højt og lader som om, at du er ligeglad med rygterne, så vil de andre hurtigt miste interessen. Det er ikke nemt at fake, at du er ligeglad, men vi lover dig, at det virker. Tænk Emma Stone i ”Easy A”!
Hvis du ved, hvem der har startet rygtet om dig, så konfrontér personen ansigt til ansigt. Fortæl vedkommende stille og roligt, hvad du føler. Hvis rygtet er sandt, så sig, at det sårer dig, at personen har fortalt det videre. Hvis rygtet ikke passer, så gør det klart, at du ikke vil acceptere, at personen spreder løgne om dig. Pas på, at du ikke synker ned på deres niveau. Tal roligt, og lad være med at true med hævn. Husk, at du er bedre end det!
Hvis du oplever, at nogen sladrer om dig, bagtaler dig eller spreder rygter om dig, så beslut dig for, at de personer ikke skal have lov til at være i dit liv mere. Hvis det er en gammel veninde, der pludselig har vendt dig ryggen, så lad være med at lukke hende ind i dit liv igen, selv hvis hun siger undskyld. I kan selvfølgelig stadig være veninder, men det er en rigtig god idé ikke at fortælle hende alt mellem himmel og jord. Du risikerer nemlig at brænde nallerne igen! Fokusér i stedet på en lille kreds af rigtige venner, som du kan stole på.

MestLæste