Alt er bare lidt hyggeligere, når det bliver aften! Vi har samlet en række sjove ting, som du kan lave, når mørket har sænket sig.

Hold en spilaften
Er der noget hyggeligere end at spille brætspil med veninderne? Aftal, at I tager et spil med hver, og disk så op med masser af slik og sodavand. Max hygge!

Forkæl dig selv
Om aftenen har du god tid til at stresse helt af. Læg en god ansigtsmaske, tag et fodbad og giv dig selv en manicure. Så er du også toplækker dagen efter.

Gå en tur
Der er noget helt specielt ved at gå en tur, mens det er ved at blive mørkt. Lydene er anderledes, og luften føles friskere! Nice!

Se en gyserfilm
Smæk en gyserfilm på, sluk alle lys i værelset, og kryb så godt ned under dynen! Det kan anbefales at have en veninde eller en sød fyr ved siden af, som du kan holde i hånden, når det bliver liiidt for uhyggeligt!

Læs også: Jeg keder mig, hvad skal jeg lave?

Bag en kage
Er en lækker kage ikke lige det, man har allermest lyst til, når man skal hygge sig om aftenen? Det er aldrig for sent til at smække en kage sammen!

Øv dig på makeuppen
Hvordan er det nu lige, man laver de perfekte smokey eyes? Eller får flotte, røde kysselæber? Find tutorials på YouTube og kig i dine gamle Vi Unge-blade og på viunge.dk for at få masser af inspiration. Så har du helt styr på det inden næste fest.

Vær krea
Om aftenen er du mere afstresset, og så rammer kreativiteten dig sikkert lettere. Mal et billede, skriv et digt eller giv dit værelse en nice makeover!

Læs også: 10 ting du kan lave, når du keder dig!

Planlæg dit outfit
Er du også en af dem, der altid har tøjkrise om morgenen? Argh! Bare rolig, om aftenen har du god tid til at planlægge, hvilket outfit du skal have på dagen efter! Prøv at sammensætte forskellige ting for at finde ud af, hvad der fungerer.

Herunder kan du læse, hvad stjernerne laver, når de keder sig!

Det laver stjernerne, når de keder sig