Mit liv

Drømmetydning: Hvad betyder dine drømme?

Af Redaktionen 18. november 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du drømt noget mærkeligt, og fatter du ikke, hvad det betyder? Tjek vores drømmeleksikon lige her og bliv klogere på, hvad dine drømme betyder med drømmetydning.

Vi har samlet en lang række symboler som du drømmetydning giver et bud på hvad betyder. Se hvad dine drømme betyder med drømmetydning

ADOPTION: Bliver du adopteret af nogen, skal du holde øje med dine fjender. Adopterer nogen et barn, betyder det, at der er problemer i kærligheden.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

BLOMSTER: Blomster kan betyde forelskelse, så måske er du lidt vild med en eller anden?

CYKEL: Hvis du drømmer noget om en cykel, betyder det, at der skal træffes en vigtig beslutning.

DRIVHUS: Et drivhus i dine drømme betyder en succes.

EKSAMEN: Drømmer du, at du dumper en eksamen, skal du ændre din måde at studere på. Hvis du derimod består, betyder det, at du gør lige, hvad du skal.

FEST: En drøm om en fest betyder, at du skal fejre noget - måske sammen med dine veninder. Hold en fest for dem eller lav en filmaften.

GAVE: Vær forsigtig, hvem du viser tillid, hvis du har en drøm, hvor du får en gave. Giver du nogen en gave, er der masser af glæde på vej. Køber du en gave, betyder det, at du er rystet over noget, der lige er sket.

ILD: Hvis du drømmer om ild, kan du klare alt, så go for it! Du går en god tid i møde.

Læs også: Sov dig smuk.

JALOUSI: Er du jaloux i en drøm, er du måske lidt usikker på dig selv. Husk at du er fantastisk lige akkurat, som du er.

KAGE: En kagedrøm kan betyde, at du skal spørge andre om hjælp i stedet for at gøre alting selv.

LIG: Ser du en anden persons lig, så får du et lykkeligt liv. Men drømmer du om liget af en du kender, er det dårligt tegn i forhold til kæresten.

MANICURE: Drømmer du om manicure, er der uventede udgifter på vej - læg nogle penge til side, så du er forberedt.

NYS: Drømmer du, at du nyser, vil alt gå godt for dig i et stykke tid. Drømmer du, at andre nyser, må du kæmpe for, hvad du vil have.

OASE: Hvis der er roligt ved din oase, er det et godt tegn. Du har en mase at se frem til.

PARAPLY: Paraplyen symboliserer, at du lukker af for dine følelser. Prøv at åbne op for dine tanker, og gør hvad du har allermest lyst til.

QUIZ: Drømmer du, at du er med i et quizshow, betyder det, at du er ved at lære noget nyt.

REJSE: Hvis du drømmer om en ferie eller en rejse, skal du slappe lidt af. Måske har du lidt for travlt.

SKO: Drømmer om sko, kan det symbolisere, at du føler dig trådt på - eller også er du bare lidt forfængelig og går op i dit udseende.

TELEFON: En telefon er et symbol på vores evne til at kommunikere. Er der støj på linjen, eller kan du ikke få fat i den, du ringer til? Så kan det betyde, at du ikke snakker så godt med andre. Prøv at respektere deres meninger.

UKRUDT: Drømmer du om ukrudt, betyder det, at du er kommet i dårligt selskab.

VAND: Vand symboliserer dine følelser. Er det en lille sø, et vildt hav eller en stormfuld regnvejrsdag?

XYLOFON: Der er vigtigt nyt på vej, hvis du hører en xylofon spille. Hvis du selv spiller xylofon, skal du passe på dine fjender.

YACHT: Er du ombord på en yacht, vil dine håb blive til virkelighed.

ZEBRA: En flok zebraer er en advarsel om, at du ikke skal satse alt på en fyr. En enkelt zebra betyder, at du vil tjene penge på noget mærkeligt.

ÆGGEBLOMME: En æggeblomme er et tegn på, at du har sat dine forventninger for højt.

Ø: En øde ø er et tegn på, at du keder dig og føler dig ensom. Er øen beboet, betyder det, nye udviklinger er på vej.

ÅDSEL: Rådne ådsler (døde dyr) symboliserer hårdt arbejde. Hvis der bare er et ådsel, betyder det, at du har mange penge for tiden.

MestLæste