Det sker

Bliv populær på Facebook

Af Line Sølvhøj Jensen 26. maj 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvad kan du gøre for at blive populær på Facebook og få dine venner til at ”Synes godt om” dine statusser? Læs mere her.

Vil du gerne være mere populær på Facebook? Så tjek de her otte tips ud. Find også ud af, hvilken Facebook-type du er.

1. Skriv ikke onde ting
Lad være med at skrive onde ting om andre. Selv om der er nogle mennesker, du måske ikke så godt kan lide, så lad vær med at udtrykke det på Facebook. Det er ondt og sårende for dem, det går ud over.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

2. Lad være med at afsløre
Kender du det, når nogen afslører slutningen på en film, du endnu ikke har set? Det er mega irriterende, og det er noget af det, du selvfølgelig også skal lade være med, når du skriver på Facebook.

3. En sød hilsen
Det er altid dejligt at få en sød hilsen på Facebook. Send en hilsen, når dine venner har fødselsdag, skriv hvis du synes, der er nogen, der har gjort noget godt, eller fortæl dine veninder med en sød hilsen, hvor meget du holder af dem.

4. Forhør dig først
Spørg altid andre, om du må lægge billeder ud af dem. Og tænk over, om du selv ville have, at andre lagde et billede ud af dig, der mindede om. Måske synes du, at det er et sjovt fjollebillede af din veninde, men det kan være, hun synes, det er et pinligt billede.

5. Skru ned for invitationerne
Lad vær med at invitere dine venner til alle mulige spil, quizzer og applikationer. Hvis du endelig skal invitere dem til noget, så tænk over, at det skal være noget, de også synes, der er sjovt. Lad vær med ukritisk at invitere dem til alt muligt, for det bliver irriterende for dem. Se fem seje Facebook-grupper her.

6. Fortæl ikke alt
Kender du dem, der skriver 100 gange på deres væg i løbet af dagen og fortæller alle mulige ligegyldige ting, som at nu er de sultne, nu skal de snart spise og nu har de spist? Det kan godt være ret irriterende for andre at læse om sådan nogle ligegyldige ting, så lad vær med det.

7. Opdater din profil
En profil, som ikke er opdateret, virker useriøs. Hvis du vil gøre din profil interessant for dine venner, så sørg for at opdatere den ofte, så den giver et rigtigt billede af, hvem du er.

8. Hold det for dig selv
Hvis du har været uvenner med din veninde eller din kæreste, så lad være med at dele det med resten af verden. En god veninde eller kæreste deler ikke problemerne med hele verden, for ellers kan du godt regne med, at der er dømt Facebook-krig mellem jer.

Se 10 tegn på, at du er afhængig af Facebook her.

MestLæste