Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Kendte

Uheldige Harry: Her revner hans bukser på scenen

Anja Bruneskjold 15. december 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det var vist ikke meningen, at den 28-årige popstjernes bukser skulle revne, da han for nylig optrådte i Brasilien.

En knust Harry Styles var i begyndelsen af november nødsaget til at aflyse en række koncerter på grund af sygdom. Heldigvis er han nu tilbage i topform, og en video fra en nylig koncert i Brasilien afslører i den grad, at hr. Styles er tilbage i sit dansende es.

Men selv om den succesfulde sanger gav den gas med diverse dansemoves på scenen, så var det nok ikke ligefrem meningen, at buksedelen af Harry Styles’ glitrende jumpsuit skulle revne.

Midt i hitsangen “Kiwi” lavede Harry Styles en masse høje spark. Og det var således i den forbindelse, at uheldet var ude, og sangerens scenetøj revnede et ganske uheldigt sted – lige mellem benene.

En forbandelse over sangen “Kiwi”?

Noget tyder på, at den garvede sangstjerne har det med at tiltrække uheld, når han står på scenen – og i særdeleshed, når et af sangerens helt store hit er på tapetet.

Det er nemlig ikke mange uger siden, at en fan kastede et stykke slik op på scenen og ramte Harry Styles i øjet. Uheldet skete, lige før Harry Styles skulle synge sangen “Kiwi” – og det flyvende slik resulterede i, at sangen måtte synges med et enkelt øje lukket.

Artiklen blev første gang bragt på sh.dk. Dette er en redigeret version.

Læs mere om

MestLæste