Selena Gomez
Kendte

Selena Gomez siger fra én gang for alle - og det kan vi virkelig godt forstå

Af Alberte Ravn Skoglund 24. januar 2024
Foto: Richard Shotwell/AP/Ritzau Scanpix
Selena Gomez er gennem årene blevet udskammet på grund af sin svingende vægt. Nu slår den 31-årige sanger fast, at hun er stolt af at være, den hun er

Internettet er ikke just kendt for at holde sig tilbage, når det kommer til at kommentere på andres kroppe og vægt. Desværre.

Og den verdensberømte sanger og skuespiller Selena Gomez har bestemt ikke været skånet for negative kommentarer.

Men det lader til, at hun har fået nok af at blive dømt på sit udseende. Og det kan vi virkelig godt forstå.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

På sin Instagram-story har 31-årige Selena Gomez delt et tilbageblik med en vigtig besked til sine 429 millioner følgere.

"I dag indså jeg, at jeg aldrig kommer til at se sådan her ud igen," skriver hun til et 10 år gammelt billede af sig selv, hvor hun er iført en zebrastribet bikini."

"Jeg er ikke perfekt, men jeg er stolt af at være, hvem jeg er. Nogle gange glemmer jeg, at det er okay at være mig," skriver hun på et andet billede, som er fra nyere tid.

Selena Gomez
Foto: Instagram/Selena Gomez

Billederne viser en tydelig forskel i sangerindens vægt - noget som Selena Gomez ad flere omgange har følt sig nødsaget til at forsvare.

Sangeren er langt fra den eneste kendte person, som har været offer for internettets fatshaming.

Blandt andre Lana Del Rey er på voldsom vis blevet hånet for sit udseende på de sociale medier, hvor det flød over med kommentarer om hendes vægtøgning.

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør. Dette er en redigeret version.

MestLæste