Kourtney_Kardashian
Kendte

Se billedet: Kourtney har klippet håret helt kort og er blevet blond

Af Rose Maria Boelsmand 8. marts 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Re/AP/Ritzau Scanpix
Det er måske den vildeste hårtransformation, vi har set i Kardashian-klanen til dato.

Hvis der er én frisure, der allerede definerer (og dominerer) 2023, så er det pagen.

Fra Hailey Bieber til Jenna Ortega, Zendaya, Elsa Hosk og Emily Ratajkowski, er der ingen tvivl om, at det hotteste hår, du kan have i år, er kort, kort, kort.

Og selvfølgelig var det derfor kun et spørgsmål om tid, før en Kardashian hoppede med på page-bølgen.

Kourtney Kardashian levede efter alt at dømme det søde liv i Las Vegas den første weekend i marts, og festen blev skudt ind med nyt hår.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

På Kourtneys Instagram-profil kan man dermed se hende lege med de nye korte og blonde lokker foran en enarmet tyveknægt, og at dømme efter udtrykket på billederne, er der noget om snakken om at blondiner har det sjovere.

Kourtneys korte klip er stylet smart med en lav sideskilning og farvet, så hendes mørke rødder akkurat kan anes i skilningen, hvilket giver den perfekte, uperfekte illusion.

Bag frisuren står hårstylisten Glen Coco Oropeza og farveeksperten Cassondra Kaeding.

Denne artikel blev første gang bragt af ELLE.dk. Dette er en redigeret version.

Læs mere om

MestLæste