Christopher
Kendte

Se billederne: Christopher sælger lejlighed på Christianshavn

Af Aviaya Hansen 17. oktober 2023
Foto: Mikael Rieck
Christopher tjener ikke bare penge på musik og film – også ejendomshandel har føjet millioner til opsparingen, og nu sælger han lillebrors lejlighed

Det var ikke kun Christophers tilværelse, der ændrede sig i takt med, at succesen voksede.

I 2018 købte han en lejlighed til sin lillebror Oliver.

Dengang gav hitmageren 4,6 millioner kroner for den 76 kvadratmeter store treværelses lejlighed på en af Christianshavns mest attraktive adresser med udsigt over Stadsgraven.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Nu har Christopher imidlertid sat lejligheden til salg. Nu forlanger ”A Beautiful Life”-stjernen 6.995.000 kroner for christianshavnerherligheden.

Bliver den solgt til prisen, tjener han lige knap 2,4 millioner kroner

Boligshopping

Det bliver dog kun én i rækken af bolighandler, Christopher har foretaget i 2023.

Sammen med sin hustru Cille lagde han hårdt fra land, da de allerede i begyndelsen af året solgte deres rækkehus på Holmen i hjertet af København til en historisk høj pris.

Et par måneder forinden havde de skrevet svimlende 21 millioner kroner på til salg-skiltet, men endte altså med at barbere to millioner kroner af.

I januar 2021 betalte de selv 17,4 millioner kroner for deres nu tidligere hjem.

Siden gik jagten på et nyt hjem ind, og de nøjedes ikke bare med at købe et dyrt håndværkertilbud til 16,5 millioner kroner i kendisreservatet Hellerup.

Parret har også købt lejlighed på Papirøen til 11,5 millioner kroner, som de skal bo i, mens håndværkertilbuddet i Hellerup bliver forvandlet til drømmehuset.

På kort tid købte de således ejendomme for 28 millioner kroner, hvoraf det ene skal totalrenoveres med hjælp fra en indretningsarkitekt. Det er med andre ord ikke en helt billig omgang.

Med salget af lillebrors lejlighed og Christophers formue, er der dog også luft i budgettet til at skabe det ideelle barndomshjem til døtrene Noelle og Isabelle.

Christopher har de senere år hittet vildt i Asien og har med Netflix-filmen ”A Beautiful Life” fået hul igennem til USA og tjener styrtende.

På bundlinjen i hans virksomhed Christopher Music ApS stod der ifølge det senest offentliggjorte regnskab 8.249.438 kroner til en gråvejrsdag.

Du kan se salgsannoncen og billederne af lejligheden her.

Denne artikel blev første gang bragt på seoghør.dk. Dette er en redigeret version.

Lyt til Vi Unges podcast ’Ægte’, hvor content creator og skuespiller Fredrik Trudslev og sexolog Lene Stavngaard tager dig med på seksualoplysningsrejse og forsøger at give dig svar på alt det, du burde have fået at vide til seksualundervisningen i skolen.

MestLæste