Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Kendte

One Direction-medlem i brud: "Stop med at sende billeder af min forlovede med en anden kvinde"

Klara Hauberg Hansen 24. maj 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Mega
Efter et ganske turbulent forhold mellem sangeren og kæresten, lader det til, at det nu for alvor er slut mellem de to.

Denne artikel blev første gang bragt på sh.dk.

Blot seks uger efter, at den 28-årige tidligere One Direction-sanger, Liam Payne, og sangerinden Cheryl Cole gik fra hinanden, fandt han sammen med den dengang blot 18-årige millonærarving, Maya Henry.

Men i starten af 2020 gik de to fra hinanden. Bruddet varede dog ikke ved, og bare få måneder senere kunne de to annoncere, at de var blevet forlovet.

Knap et år senere valgte Payne dog endnu en gang at gå fra Maya Henry, og de to brød forlovelsen – men dog kun for en kort stund.

For efter to måneders pause fra hinanden, i det i forvejen ganske turbulente forhold, valgte parret at give kærligheden en chance til.

Liam Payne & Maya Henry
Liam Payne & Maya Henry
Foto: Mega

Men efter nye billeder af sangeren, der sidder sammen med en anden kvinde, mandag begyndte at florere, har Maya Henry valgt at trække stikket.

Det skriver US Weekly, efter PageSix mandag kunne vise de føromtalte billeder.

Liam Payne i et meget kærligt kram med en anden kvinde end Maya Henry.
Det var dette billede af Liam Payne og Alina Mawler, der fik rygterne til at florere.
Foto: Instagram

Faktisk lyder det, at parret brød med hinanden for mere end en måned siden, men det skulle eftersigende først være nu, at Maya har set billederne af sin tidligere forlovede med en anden kvinde.

– Jeg elsker alle fans, men vil I ikke godt stoppe med at sende billeder af min forlovede, der sidder sammen med en anden kvinde. Det her er ikke mig, og det er svært nok at vide, at det er sket, uden at jeg ser det. Stop det nu, kommenterede Henry på en fanprofil til Payne.

Her ses Liam Payne flette fingre med kvinden, som angiveligt er Alina Mawler.
Her ses Liam Payne flette fingre med kvinden, som angiveligt er Alina Mawler.
Foto: Instagram

Ifølge PageSix er det kvinden Alina Mawler, som Payne ikke kan lade være med at flette fingre med.

I marts kunne Payne forsikre, at han og Henry fortsat var forlovede. Men det ser ud til, sandheden nu er en anden.

MestLæste