Sophie Turner og Taylor Swift
Kendte

Ekskæresternes klub: Sophie Turner og Taylor Swift spottet arm i arm

af Signe Fage og Signe Larsen 22. september 2023
Foto: Like Roba/Backgrid/Ritzau Scanpix
Joe Jonas har dannet par med Taylor Swift og været gift med Sophie Turner. Nu koger internettet over, efter de er set sammen.

En kærestes ekskæreste kan være en, man ikke bryder sig om. Men en eksmands ekskæreste kan være en ven, du endnu ikke har mødt.

Det er Taylor Swift og Sophie Turner et godt bevis på.

For midt i skilsmissen mellem Joe Jonas og Sophie Turner er Game Of Thrones-skuespilleren blevet set arm i arm med popikonet Taylor Swift, der også engang datede Jonas Brothers-sangeren.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Veninderne blev spottet i New York, hvor de to spiste middag på en italiensk restaurant, skriver mediet Metro.

@entertainmenttonight Taylor Swift and Sophie Turner had a girls’ night out in NYC 🥰 #taylorswift #sophieturner #gno #fyp ♬ original sound - ALTÉGO

Det er blot to uger siden, at 27-årige Sophie Turner og 34-årige Joe Jonas ansøgte om skilsmisse, efter de blev gift i 2019. Sammen har de to døtre.

Sophie Turner har indtil nu ikke udtalt sig om skilsmissen, siden bruddet med Joe Jonas blev annonceret.

Internettet er selvfølgelig kogt fuldstændig over – og fans er enige om, at Sophie Turner ikke kunne have "kommenteret" bedre på det hele.

Den 6. september skrev Joe Jonas på sin Instagram-profil:

"Efter fire vidunderlige års ægteskab har vi gensidigt besluttet at afslutte vores ægteskab. Der er mange spekulationer om hvorfor, men det er en beslutning, vi er nået til i enighed, og vi håber inderligt, at alle kan respektere vores ønsker om privatliv for os og vores børn."

Man skal en del flere år tilbage, hvis man skal kigge på Swifts' forhold til Disney-stjernen. Hun og Joe Jonas datede nogle måneder helt tilbage i 2008, og forholdet sluttede angiveligt efter, at Joe Jonas slog op med Taylor Swift over telefonen.

Selv om der ikke skulle være "Bad Blood" mellem de to længere, skrev Taylor Swift i 2021 sangen "Mr. Perfectly Fine" om selveste Joe Jonas.

Denne artikel blev første gang bragt af SE&HØR. Dette er en redigeret version.

Lyt til Vi Unges podcast ’Ægte’, hvor content creator og skuespiller Fredrik Trudslev og sexolog Lene Stavngaard tager dig med på seksualoplysningsrejse og forsøger at give dig svar på alt det, du burde have fået at vide til seksualundervisningen i skolen.

MestLæste