Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Kendte

Britney Spears afslører: "Jeg er gravid"

Christoffer Mygind Juul 12. april 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Scanpix
Den 40-årige superstjerne delte den lykkelige nyhed på sin Instagram-profil mandag aften. Det sker efter en turbulent tid, hvor hun efter 13 års umyndiggørelse endelig selv kan bestemme over sit liv.

Artiklen blev første gang bragt hos ELLE.dk

Siden Britney Spears sidste år fik rettens ord for, at ikke hendes far, Jamie Spears, efter 14 år ikke længere skulle styre hendes liv som værge, og hun dermed blev en fri kvinde, har den 40-årige superstjerne flittigt delt ud af både tanker og nyheder på sin Instagram.

Således delte hun i går den største nyhed indtil videre: at hun er gravid med sit tredje barn. Dermed er det en af mange drømme for stjernen, der før har været åben om sit ønske om at stifte familie med sin forlovede, Sam Asghari, som hun har dannet par med siden 2016.
Britney Spears sammen med Sam Asghari, der nu venter deres første barn sammen.
Foto: Mega

Britney taler ud

For siden stjernen igen fik kontrollen over sit eget liv sidste år, har hun åbent delt ud om sine inderste tanker, sine drømme og ikke mindst sine historier om, hvordan hendes familie har behandlet hende gennem det såkaldte conservatorship.

For eksempel blev der ikke lagt fingre imellem, efter Britneys lillesøster Jamie Lynn Spears tilbage i januar i et interview med Good Morning America fortalte om, hvordan storesøsterens conservatorship havde påvirket hende. Det reagerede Britney Spears nemlig på med et langt og vredt post (der nu er blevet slettet) om, hvordan Jamie Lynn Spears havde set passivt til og brugte Britney Spears’ navn til at komme frem i verden.

Det er udtalelser, som stjernen i mange år har måtte holde for sig selv. Dermed er postet om graviditeten en lang række af ærlige beretninger om, hvordan stjernens indskrænkede liv har været og ikke mindst, hvad hun ønsker sig af sin fremtid som en fri kvinde. Og nu tyder det på, at stjernens frihed endelig manifesterer sig på den måde, hun så længe har drømt om.

Læs mere om

MestLæste