Hercules
Film & serier

Tør man håbe? Disse skuespillere rygtes at medvirke i live actionversionen af "Hercules"

Af Rose Maria Boelsmand 23. august 2023
Foto: Walt Disney Pictures/Album/Ritzau Scanpix
Ariana Grande er blandt favoritterne til en meget central rolle.

Hele Disneys gigantiske bagkatalog bliver i disse år taget fra streg til levende live, og indtil videre har vi kunne nyde godt af nye versioner af klassikere som "Junglebogen", "Aladdin", "Løvernes Konge", "Skønheden og Udyret", "Mulan", "101 Dalmatinere" og senest "Den Lille Havfrue" med kendte skuespillere i hovedrollerne.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I 2020 blev det annonceret, at en af de næste tegnefilmsklassikere, der stod for live actionskud, var "Hercules" fra 1997, som Tate Donovan, Danny DiVito, Susan Egan med flere oprindeligt lagde stemmer til.

Men mens der stadig ikke er nogle officielle be- eller afkræftninger om, hvem der er på den endelige credit-liste til den kommende live actionfilm, så er der godt gang i rygtebørsen om, hvem der kommer til give liv til Hercules, Megara, Zeus, Hades og Philoktetes. Og taler rygterne sandt, er der lagt op til lidt af et cast.

Det rygtes nemlig, ifølge Twitterprofilen @TheDisInsider, at der øverst på ønskelisten til titelrollen som Hercules står to navne: Taron Egerton, som er bedst kendt for sin rolle som Elton John i "Rocketman" og "Black Panther"-stjernen Michael B. Jordan. Begge herrer, vi ville elske at se som halvguden Hercules.

Der er desuden snak om, at Danny DiVito, der som bekendt lagde stemme til den lille sarkastiske satyr, Philoktetes (kaldet Phil), i den originale tegnefilm fra 1997, måske kommer på banen igen i samme rolle i den nye live actionversion. I februar i år svarede han i hvert fald i et YouTube-interview, da han blev spurgt om hvorvidt han ville medvirke i live actionversionen: ”Jeg ER live actionversionen af "Hercules"!”

Det mest interessante rygte er dog, at Ariana Grande kunne gå hen og indtage rollen som Megara, Hercules’ flirtende kærlighedsinteresse, og vi kan allerede forestille os hende lave et nyt hit over sangen "Jeg er den samme som før" / "I Wont Say I’m In Love".

Bag filmen står producerne Joe og Anthony Russo, som også står bag "Avengers: Endgame" og efter sigende er det Guy Richie, der kommer til at sætte sig i instruktørstolen. Men igen, intet er endeligt bekræftet, ligesom vi stadig venter i spænding på nyt om en forventet premieredato.

Denne artikel blev første gang bragt på ELLE. Dette er en redigeret version.

Lyt til Vi Unges podcast ’Ægte’, hvor content creator og skuespiller Fredrik Trudslev og sexolog Lene Stavngaard tager dig med på seksualoplysningsrejse og forsøger at give dig svar på alt det, du burde have fået at vide til seksualundervisningen i skolen.

MestLæste