Festival
Det sker

Vi spurgte, i svarede: 20 festivaltips, du skal kende

Af Sigrid Glavind 31. maj 2023
Foto: Canva
Vi spurgte om jeres bedste festivaltips, og vi har samlet de bedste af dem her.
  1. Husk en varm trøje: Selv om der sommer og høj sol om dagen, kan det stadig blive koldt om natten. Tag en varm trøje med, som du kan binde rundt om livet. Så kan du nemt have den med dig overalt.
  2. Drikkevarer under teltet: Når du lægger dine drikkevarer under teltet, holder de sig kolde. Smart!
  3. Drik vand: Hold dig hydreret med masser af vand. Man bliver hurtigt dehydreret, når man holder sig i gang og solen bager.
  4. Medbring powerbank: Det er vildt irriterende at løbe tør for strøm, og der er sjældent en stikkontakt lige i nærheden.
  5. Bo kun med mennesker, du føler dig tryg ved: Festivaler er ikke nødvendigvis sjove hele tiden. Når man f.eks. er træt eller ked af det, er det rart, at du er afsted med nogen, du er tryg ved.
  6. Få flere venner: Hav modet til at spørge andre, om de har lyst til at spille, hygge eller spise med jer. Festivalgængere er altid klar på nye venskaber.
  7. Rigeligt med gaffatape: Det kan bruges til alt fra et hullet telt, smadrede sko, ødelagte festivalstole … Ja, gaffatape er bare altid en sikker vinder.
  8. Nemme snacks: En myslibar eller nødder i lommen kan gøre underværker, når du er flad eller når madboderne har lukket.
  9. Husk solbriller: Solbriller er altid et musthave på festival (men tag ikke dine yndlings med, de har det med at forsvinde …)
  10. Slå find iPhone til: Det er nemt at miste sin telefon på en festival. Så husk at slå ”Find iPhone” til.
  11. Del lokation med dine venner: I ”Find iPhone” kan du tilføje dine venners lokalitet. På den måde sparer du en del tid på at lede efter dine venner (man kan ofte blive væk fra hinanden, når der er så mange mennesker).
  12. Mobilnumre som baggrund: Lav en note med et par af dine venners mobilnumre, tag et screenshot og lav det til din baggrund. Hvis du taber din mobil, kan andre ringe til dine venner og fortælle hvor den er.
  13. Dåsemad: Det er dyrt at leve på en festival, hvis man køber alle måltider i boderne. Så husk dåsemad, snacks og andre madvarer, som kan holde sig længe (selv i et 30-grader varmt telt).
  14. Det er okay at tage hjem: Du er aldrig tvunget til at blive under hele festivalen, og en festival kan være en hård omgang.
  15. Vådservietter og håndsprit: Mad, drikkevarer, mudder … Ja, det er mange tidspunkter, hvor man får brug vådservietter og håndsprit.
  16. Intimservietter: Orker du ikke køen til det iskolde bad med 40 andre, så er intimservietter altså din bedste ven.
  17. Pak mindre: Man ender alligevel ofte med at have et yndlings festivaloutfit og ikke bruge halvdelen af det tøj, man har taget med. Tip nummer 1 gælder dog stadig …
  18. Hængelås på teltet: Jo, man kan nemt bryde ind i et telt med hængelås, men det bliver tydeligere for dem som er i nærheden af dit telt, at teltet ikke tilhører indbrudstyven.
  19. Husk deodorant: Og måske en ekstra, du kan have i tasken til lange dage.
  20. Medbring neglebørste: Man får virkelig beskidte negle, når man er udenfor det meste af tiden.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste