Det sker

Ånd ud! Denne Insta-funktion er ikke væk, men har bare skiftet plads

Nikita Hoffmann Andersen 11. februar 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Shutterstock
En for nogle højt elsket Insta-funktion lod til at være forsvundet fra appen, men bare rolig, vi har gransket den igennem og fundet den igen.
Instagram har mere end en milliard brugere, og vi bruger sikkert appen forskellige alle sammen. Nogle kan bedst lide at se andres content, andre deler selv. Nogle ser storys, andre er kun til feed. Nogle pinner, andre er hurtigt videre.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Og så er der de særlige funktioner, som nogle sværger til, mens andre slet ikke er klar over, at de eksisterer. Her falder funktionen ”Opslag, du synes godt om” ind under.

Her kan du nemlig, som navnet antyder, se alle de posts, du selv har liket. Supersmart hvis du a) bare vil genfinde dem, eller b) vil sikre dig, at du ikke fik dybdeliket noget, mens du stalkede din ekskæreste nye kærestes søster.

Men hov, er funktionen ikke forsvundet?

Jo og nej.

Før lå ”Opslag, du synes godt om” nemlig under ”Indstillinger” og så ”Konto”, men her finder du den ikke længere.

Vi nåede lige at fælde et par tårer over at have mistet en af vores yndlingsfeatures, men hurra, den er fundet igen! Hvis du nu vil scrolle gennem alle dine yndlingsposts, skal du derimod vælge ”Indstillinger” og søge på ”Administrer Synes godt om”.

Volia, så er de tilbage. (Thank us later.)

Læs mere om

MestLæste