kærlighed

Snapchat med dit crush

Af Luise Gregersen 12. marts 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Snapchat er så perfekt til at flirte med dit crush! Se her, hvordan du gør.

Snapchat er helt perfekt til at flirte med ham den søde, som du har sendt lange blikke til i evigheder! Med Snapchat kan du nemlig let og hurtigt vise ham, hvor sød og sej du er og samtidig vise ham, at du tænker på ham.

Læs også: Sådan flirter du på Instagram

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvis du ikke ved, hvordan du skal bruge Snapchat til at score dit crush, så har du heldet med dig! Vi har nemlig samlet de bedste do's og don'ts til flirtende snaps til din drømmefyr.

Send selfies - men ikke for mange

Send gerne et selfie i ny og næ, men lad være med kun at sende billeder af dig selv. Du behøver heller ikke at se perfekt ud, når du sender selfies af dig selv på Snapchat. Det er meget vigtigere, at du ser åben og glad ud. Du må også gerne sende fjollede selfies, for det viser ham, at du har humor og ikke tager dig selv alt for alvorligt.

Læs også: 10 sms'er du kan sende til ham den søde

Vis ham, hvem du er

Send ham snaps, der viser, hvad du interesserer dig for, og hvad du går op i, så han lærer dig bedre at kende. Send for eksempel et billede af din yndlingsbog, dig og dine veninder i et fjollet pose, et billede fra din løbetur eller noget helt andet, der viser ham, hvem du er.

Vær personlig

Jo bedre du kender dit crush, desto bedre fungerer Snapchat til flirt. Vis ham, at dit snap er specielt lavet til ham, og at du ikke bare sender det til alle dine kontakter, ved at hentyde til en intern joke, I har sammen. Det kan for eksempel være et billede af hans yndlingsslik eller en optagelse af en sang, I har danset til.

Læs også: 10 sms'er du aldrig må sende til ham

Flirt med billeder

Det er både sjovt og nemt at flirte med billeder! Du kan for eksempel sende ham et selfie af dig, hvor du laver en trist trutmund og skrive, at du keder dig, og spørge hvad han laver. Du kan også snappe et billede af din tændte tv-skærm i et mørkt rum og skrive, at du ser film helt alene, og om han har lyst til at komme over og joine.

Giv ham plads

Der er ingen grund til at vise ham, hvad du laver 24 timer i døgnet. Det, vil de fleste fyre nok synes, er lidt irriterende. Hvis han svarer på dit snap, og lægger op til, at du skal svare ham, er det selvfølgelig fedt! Men hvis du kan se, at han har åbnet dit snap, og han ikke svarer, så vent med at sende noget til ham, før han sender noget til dig.

10 flirtetips du SKAL kende:

10flirtetipsduSKALkende

MestLæste