sex

Hjælp, jeg tør ikke vise ham min krop!

Af Oliver Kokholm Ungermann 20. februar 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du bange for at vise din krop frem til din kæreste, fordi du er nervøs for, hvad han ville synes om den? Få gode råd her.

Har du lyst til at være intim med din kæreste, men du er bange for, hvad han vil synes om din krop? Du er slet ikke alene!

Læs også: Hvad er hans forventninger til sex?

Det er nemlig helt normalt at være usikker på sin krop og ikke mindst være smånervøs for at vise den frem for første gang over for en helt anden person.

Få gode råd til hvordan du kommer bedst muligt igennem situationen her.

Hjælp,jegtørikkevisehamminkrop!

Der er ikke noget at sige til, at du er nervøs over at vise din krop frem, hvis du ikke engang selv ved, hvordan den egentlig ser ud. Stil dig foran spejlet og studér din krop, så du er klar over, hvad du egentlig kommer til at vise ham. Det vil uden tvivl gøre dig mere selvsikker!
Han er helt sikkert lige så nervøs, som du er, inden I første gang skal lære hinandens kroppe bedre at kende. Han er nemlig også bange for, hvad du mener om hans krop, og det er helt normalt for jer begge at have de tanker. Husk, at det er meget begrænset, hvor mange pigekroppe han har set før, så det hele kommer også til at være nyt for ham.
Hvis du ikke inderst inde ikke har lyst til at vise ham mere af din krop, end han umiddelbart kan se, når du har tøj på, skal du selvfølgelig ikke gøre det. Din krop er din, og du sætter selv grænserne for den, og dem skal han respektere og forstå – og det vil han helt sikkert også gøre!
Hvis han mod alle forventninger skulle have et problem med din krop, er det hans problem og ikke dit! Han må tage dig, som du er, og hvis han ikke kan acceptere, hvordan du ser ud, er han nok ikke den rette for dig.
Sammenligner du din krop med modeller, stjerner eller dine veninder? Det kan aldrig betale sig at sammenligne, for der er ingen mennesker, der er ens. Du skal være glad for den krop, du har, for den er flot og unik uanset hvad, og det vil han også synes. Han vil med garanti ikke lægge mærke til de små ”fejl”, du peger ud ved dig selv, for de findes kun i dit hoved.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs mere om

MestLæste