sex

Gravid – hvordan ved du det?

Af 0 26. maj 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Du har sikkert hørt det mange gange før, men det er vigtigt at beskytte dig selv, når du har sex. Men er uheldet ude, hvordan ved du så, om du er gravid?

Når du har sex, er det vigtigt, at du beskytter dig selv, så du ikke risikerer at blive gravid. De fleste unge bruger kondom, p-piller eller begge dele for at beskytte sig, når de har sex. Og selv om begge dele er ret sikkert, så kan kondomet springe eller du kan glemme at tage din p-pille, og så er der risiko for, at du bliver gravid. Se hvordan du sætter et kondom på her.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvis uheldet er ude
Hvis du har glemt at tage din p-pille eller dig og din kæreste har haft sex, og kondomet er faldet af eller sprunget, så kan du tage en fortrydelsespille. Fortrydelsespillen skal tages så hurtigt som muligt efter, at du har haft sex - helst inden 12 timer, men senest 72 timer efter. Du kan købe fortrydelsespillen på apoteket uden recept. Det er vigtigt, at du kan tager en fortrydelsespille i nødstilfælde, da de nemlig kan lave uorden i dine hormoner og påvirke din krop generelt.

Tegn på graviditet: [faktaBox]

• Du får ømme bryster.
• Du er meget træt og får kvalme.
• Du får ikke din menstruation eller du begynder at pletbløde.

Du kan sagtens have nogle af symptomerne, uden at du er gravid. Det er for eksempel meget almindeligt, at dine bryster er ømme engang imellem, fordi de måske stadig vokser, eller at din menstruation er lidt uregelmæssig og måske udebliver en gang imellem.

Er du gravid?
Hvis du tror, du er gravid, er det vigtigt at få det undersøgt hurtigst muligt. Du kan enten gå til din læge eller du kan tage en graviditetstest, som du kan købe i supermarkeder eller på apoteket.

Hvis du er gravid, er det vigtigt, at du snakker med nogen om det og får en abort, hvis ikke I ønsker barnet. Mange piger synes måske, at det kunne være sjovt at være mor, men det er et stort ansvar, og det er meget vigtigt, at man føler sig parat til det.

Test, hvad du ved om sex og beskyttelse her.

Læs mere om

MestLæste